Jeg skulle nok lave noget af alt, det der hører sig til her til jul. Jeg har dog mere lyst til at tænke tilbage på min barndoms jul i Herlev fra 1954-1969. 1970 var min første jul hjemmefra og er beskrevet i Min Fars Julehilsen.

Det første minde må være fra julen 1954, som var den første jul i vores nybyggede hus i Herlev. Selv julen husker jeg ikke, men at vi fik hver vores marcipangris. To helt ens grise. Jeg var forslugen og spiste min hurtigt. Jeg kunne derfor ikke holde ud at Torben gemte sin. Jeg spiste bare ørerne og da han  opdagede det blev han meget ulykkelig.

Vores forældre mødte hinanden til et bal i Odd Fellow palæet i Bredgade. Derfor var det sjovt at tænke på at vi engang helt tilbage i 3-4 års alderen har været med til en stor juletræsfest der. Det må have været igennem min fars arbejde på M.E.C., hvor hans fagforening har stået for det. Træet var naturligvis kæmpestort og der var masser af børn. Der fik jeg den min første slikpose. Der var en appelsin og marcipankonfekt formet som små frugter. Det var meget imponerende husker jeg.

Min far var meget dygtig til at lave fint julepynt. Det var hjerter klippede i indviklede mønstre. Vi havde fået en stak  fra en bekendt af ham, der boede i Grønland. Hvem det var ved jeg ikke, men husker, at han har besøgt os i de tidlige år. Disse flotte hjerter kopierede min far og jeg har stadig nogle af min fars. Jeg fik det lært og mestrede det til fulde i 11 års alderen. Det krævede stor precision og skulle bruge en lineal til at udmåle strimlerne, der skulle flettes. Buerne skulle udmåles med passer for at blive perfekte.

Vores far lavede også uroer, og jeg har selv prøvet at lave uroer af sugerør, klippet til stjerner og sat op i lag og sammensat med tråd. Det var frygteligt svært at få dem til at hænge lige.

Det lettere at sætte kravlenisser op. Vi havde Christels nisser, der var som søde små børn. I en museums shop fandt jeg Christels nisser, så de kan blive husket.

Vi havde aldrig de nisser, der så ud som sure eller drilske gamle mænd. Der stod én i Herlev Bladets indgang i deres bygning ved siden af gadekæret. Jeg var bange for den nisse og mine fætre i Herlev havde en stor gammel nisse i papmache, som jeg også syntes var uhyggelig. Den skulle med rundt om deres juletræ.

Min far lavede et jernstativ til adventskrans og min mor baksede altid med at få den lavet lige optil den første søndag i advent. Hun sagde så:

“Nu har jeg fået lavet adventskransen”

Adventsbillede med mor 1967

Adventsbillede med hele familien 1967

Adventsbillede 1967

Ligesom arbejdet med adventskransen var det et pres at præstere de mange julebreve, min mor skrev til venner og familie i ind- og udland. Hun gjorde meget for at holde kontakten og i mange år var alt skrevet i hånden. Hun skrev også perfekt på sin skrivemaskine, som hun fik senere omkring 1970.

Det hyggeligste var at købe små julegaver i hemmelighed. Da var vi større omkring 6-7 år. Vi gik i Herlev og købte noget i Schovs Sæbehus, hvor der duftede intenst af sæbe og parfume. Senere blev det til en tur i Daells Varehus på Nørregade. Min mor fik en lille dåse eller tube af Lait de Beauté bodylotion til ca. fire kroner. Hun var meget beskeden og vi havde nok ikke flere penge at købe for.

Jeg glædede mig så meget til jul og kunne ikke holde ud, at vi ikke måtte pynte en masse op allerede første december. Dengang begyndte man senere. Gran holdt sig ikke længe, så juledekorationerne blev tørre. Vi satte dem koldt om natten, da de endelig blev lavet.

Jeg ville så gerne have lavet et nisselandskab i vat og med små piperensenisser. Min mor var nødt til at være økonomisk, at så meget vat kunne ikke bruges til det.

Den skønneste juledekoredede butiksvindue var en garnforretning i Herlev “Vinde Nøglegarn”. De havde hele det nederste af vinduet lavet om til et vinterlandskab med Rosenbud dukker i vintertøj og på ski og slæder. Ingen fra Herlev Facebookgrupperne kan huske dette syn desværre, men heldigvis har jeg selv to dukker fra min barndom, der har fået vintertøj på til minde om det.

Boghandleren på Herlev Hovedgade var propfuld af folk, der skulle købe noget til jul og ligeledes andre butikker. Min far og jeg gik ned i Herlev på selve juleaftensdag og købte en julestjerne eller julepelargonie til vores mor. Der lugtede af jord og der var koldt i butikken. Damerne gik i gummistøvler og tykt tøj for at klare kulden.

Marcipankonfekt blev lavet lillejuleaften for at være så friskt så muligt. Der blev æltet florsukker ind i marcipanen, som skulle drøjes. Det blev lagt i dadler og noget blev farvet til ruller, der blev trykket flade. På den måde blev det lagt sammen i flere farver. Dåsen blev forseglet med tape og lagt i “viktualiekælderen”.

Vores mor havde travlt med at lave mad og det var flæskesteg eller and med rødkål og brunede kartofler, Waldorfsalat og brun sovs og kogte æbler og svedsker og ribsgelé. Bagefter fik vi Ris à la Mande.

Engang løb min mor op og ned af kældertrappen og ledte efter mandelgaven. Vi syntes det var så sjovt, men hun var ulykkelig over, at den var blevet gemt så godt, at den var helt væk.

Juletræet blev pyntet juleaftensdag og var derfor helt frisk til julen. Dengang var det rødgran, der duftede af gran, men som også tabte nålene i varmen.

Vi havde vores mormor på skift, da min morfar var død i 1958 og hun flyttede til Bagsværd for at være tæt på sine fire børn. Jeg husker ikke at min morfar og mormor har været hos os til selve julen inden han døde. De var hos os nogle enkelte andre gange, men har overnattet hos andre af deres børn, der havde mere plads.

Engang var mormor hos os og vi blev beordret til at sove til middag for at holde til at være oppe om aftenen. Det var frygteligt kedeligt, og jeg ser for mig synet af min mormor, der ligger med en avis over hovedet og sover til middag uden at klage over det.

For at få tiden til at gå klippede vi påklædningsdukker eller lavede noget mere julepynt den 23. eller den 24.december.

Opvasken om aftenen var drøj at komme igennem, men træet blev ikke tændt  før opvasken var afsluttet. Lysene var levende lys i metalholdere. Vi har aldrig haft ild i noget p.g.a. stearinlysene. Der er noget særligt over et juletræ i halvmørke fuldt dekoreret og med stearinlys. Da vi var små måtte vi have en bøjle til hjælp for at nå rundt om juletræet. Vi sang nogle af versene for at nå at synge en del forskellige julesalmer. Vi har aldrig sunget de lettere julesange, altid bare julesalmer og sådan har jeg det stadig, at jeg gerne vil undvære “Nu er det jul igen” og  “På loftet sidder nissen”.

Der var noget helt eventyrligt over at få gaver, fordi vi fik ikke gaver i løbet af året. Overraskelsen og hengivenheden var ubeskrivelig skøn. Jeg ved, at jeg ønskede mig købte ting, dukker og udstyr til dukkerne og fik hjemmelavede ting, men i situationen manglede jeg ikke noget.

Omkring 11 -12 års alderen kunne jeg opleve skuffelse, fordi det nu var tøj, jeg fik og tøj, jeg ikke havde valgt. En duffelcoat var nok en fin gave, men jeg var stadig så meget barn at en blød pakke var lidt trist at få. Til gengæld fik jeg engang rulleskøjter og en anden gang hvide kunstløberskøjter.

Min onkel arbejdede meget og altid, så historien gik at han ikke havde nået at købe et juletræ før selve juleaftensdag og eftermiddagen. Man skulle så tro det var billigt, men nej, det kostede hele 35 kr. Det må have været dyrt, for min far syntes det var meget dyrt.

Der var fade med appelsiner og dadler og figner og konfekt. Disse lækkerier var kun tilgængelige i julen og jeg var vild med dadlerne, der lå sat fast i en tynd plastikstang i en aflang æske med runde ender. Mon nogen opdagede at det svandt i æsken?

Min mor havde også haft travlt med at lave julegaver. Hun både syede og strikkede dukketøj til min celloiddukke Lone. Jeg husker ikke, at jeg fik den så det må have været den første jul i Herlev altså 1954, hvor jeg var knapt fire år.

Jeg drømte om en babydukke, men jeg var helt sikkert også glad for dukke Lone. Min far lavde en stor seng til hende og en høj stol, pottestol med en lyserød og lyseblå potte iog en etageseng til tvillinger. Jeg havde en mindre gummidukke, som har passet til de ting.

Første juledag var det eventyrlige stadig intakt, dog skulle der forberedes en større julefrokost til min fars familie, der rejste med sporvogn og bus til Herlev fra Amager. De sagde altid, når de kom:

Vi er så sultne, vi har kun spist et rundstykke til morgenmad.

Det stressede desværre min mor at høre det. Hun lavede meget mere mad, end de nogensinde kunne spise.

Der var forskellige slags sild, remoulade, tarteletter med hønsekød eller fiskefyld, mange slags pålæg, lune retter, som mørbradbøf, fiskefiletter, en meget fin frugtsalat i flødeskum og med små chokoladestykker, måske en sherry fromage og oste og kiks.

Min kusine var 14 år og har taget disse billeder, som jeg ikke har set før nu

Min kusine var fotograf og derfor ikke med julen 1962

Vi er trætte efter julfrokosten. 1962

Der vaskes op efter julefrokost. Min mor sætter noget ind i skabet.

Om eftermiddagen, frugt og nødder og julekager, sirupskage, småkager. Et højdepunkt var et år midt i 1960-erne, hvor clementinerne var kommet til landet. Min far tog en stor gren ind i køkkenet, hvor der blev rettet an til tag selv bord. På grenen hang han clementiner, som vi var dybt betaget af.