Inspireret af en på Facebook, der spurgte til min samling af gamle dukkevogne og dukker, tænkte jeg at tage et øjebliksbillede og samle det her i en artikel.
Jeg har altid elsket barnevogne og dukkevogne specielt fra 1940’erne til 1960’erne. Der er noget omkring form og dimensioner i styr, kaleche og selve kassen og ophænget, som jeg aldrig bliver træt af. Som barn var jeg fascineret også af kassens foring og overlæderet med rude til barnet eller dukken. Jeg fik aldrig en sådan dukkevogn, men min mor havde en drømme tvillingevogn til os. Den var en brugt vogn fra sidst i fyrrene.
Det er tilfældigt at jeg har de dukkevogne, jeg har. Jeg har bare ikke kunnet undgå at tage dem hjem, når jeg har faldet over dem.
Dukkerne er mest “composition” eller “glasdukker”. Jeg har også nogle, der minder mere om porcelæn. Dukkerne er alle som babyer, som passer bedst til mine vogne og til mig. Som barn havde jeg en svarende til 4-5 års alderen. Jeg var glad for den, men det var jo babyerne, jeg sværmede for.
Tag et kig “Fra egen samling”, som den ser ud netop i dag.
Mit soveværelse den eneste vogn jeg har, der er polstret og med vendestyr. Dorthe Lohmann fandt den til mig en nat for nogle år siden. Den er meget værdifuld
Det nærmeste jeg kunne komme til min yndlingsvogn
Fra mit køkken En lille nyerhvervelse fra Odder uden overlæder, en helt renoveret Scandia og den yngste til højre en Brønd
Fra overetagen
Mine små franske vogne mærket RED kommer i sikkerhed, når der kommer børn. De har været brugt til udstilling i barnevognsforretninger og har aldrig været legetøj. Det er én version jeg har hørt. En anden er at de netop har været til salg i legetøjsforretninger og nogle pigers kæreste eje. De passer nøjagtigt til en Rosebud dukke. Disse dukker fik jeg to af i en “høj alder” af ni år. Hvor jeg elskede dem. Jeg stødte først på de små vogne via facebook bekendtskaber.
Jeg kom i tanker om dem nu, da jeg så dem i mit fotokatalog og jeg fandt dem frem igen på deres plads ved siden af den franske smedejernsseng.
Her ligger Peter i sin bambusseng og tænker “Skal jeg ikke snart ud at lege”? Peter stammer fra “Olgas Lyst” på Vesterbro. Min genfundne tidligere frisør fra 1970’erne.
På anden hylde står en “kopi” af min dukke Lone en mellemstor celloiddukke. Jeg gav min egen væk i 1975 til min tidligere frisør Erik, nuværende indehaver af “Olgas Lyst” legetøjsmuseum på Vesterbro i København. Jeg turde ikke fortælle min mor det! Jeg var 24 år dengang.
Jeg mistede kontakten til Erik, da hans frisørsalon lukkede på Sct. Pederstræde, mens jeg boede i Sverige. Ved et lykketræf fandt jeg ham igen for tre år siden. Min veninde Ellen-Margrethe har givet mig den tilsvarende dukke (Lone) og lavet det smukke tøj til den. Jeg har stadig det tøj, min mor har syet til hende i julegaver til mig. Jeg har linket til en historie om at genfinde ham på min engelske blog.
Fra stuen
De skønne procelænsdukker fra Armand Marseille stammer fra Birgit Muusmands Antique Toys og den anden fra Lene Byfoded, der har syet de fine dragter af en rest af stoffet fra Dorthe Lohmanns smedejernsseng.
Alle de hvide betræk med mellemværk er syet af Grethe Sørensen fra Stenløse fra gamle stoffer til både betræk og madrasser. Kurvevognen og smedejernssengen har tilhørt Dorthe Lohmann. Jeg kunne ikke udholde, at de ting blev solgt til anden side.
Lidt fra trappen og fra stuen. Påskepynten holder længe
Barn&Mor 