Måned: maj 2022

Min mors beretning om togturen til Karise

Published on af Maria HolmSkriv en kommentar

Opfølgning fra forrige blogartikel om min erindring om en togtur til Karise på Sydsjælland. Min tvillingebror og jeg var seks og et halvt år.

Vores mor Ruth skriver ofte til sine forældre og i det hele taget har hun haft en stor kreds af nye og gamle venner hun har skrevet med hele sit liv.

Kære far og mor 25.maj 1957

Vi startede i strålende sol kl. 8 præcis fra havelågen. Lige i det øjeblik var ungerne selvfølgelig forsvundet, men kom dog hurtigt frem fra en nabohave. Vi fulgtes med L.P. til Vanløse. I Valby tog vi Gedsertoget, var ret hurtigt i Køge, og her tog vi en skinnebus til Karise. Elly stod på stationen. Hendes Jens havde gemt sig, men da vi nåede apoteket kom han susende på sin lille cykel. Elly er jo som altid strålende af hjertevarme, og der var da ingen ende på, hvad hun forkælede os med. Jeg fik en middagshvil. Hun legede imens med børnene i haven. Børnene fik is med masser af vafler o.s.v. Huset og haven er lutter idyl. Jeg kan forstå på det, at det har kostet meget arbejde, at få det hele i den stand, som det var. Der havde nemlig boet en særling før dem. Den kæmpestore have havde været eet vildnis. Der var nu fin orden alle vegne. Haven med masser af buske, sjældent har jeg set så store ribsbuske. Plænen var der og masser af hyggekroge. Et stort drivhus med druer og tomater. Nede i en gammel vandpumpe havde en mejsefamilie slået sig ned. Man kunne lige skimte de små næb, når man kiggede gennem sprækken. Inde i huset var der to soveværelser, bad, køkken, anretterværelse, stor spisestue, stor dagligstue, musikværelse og entre ud til haven. Ovenpå så der ud næsten som på loftet hos Adolf Jensens. Men Karens værelse, var noget af det yndigste, jeg har set. Men det var også lige gjort i stand, havde aldrig været brugt. Men mest interesserede nu apoteket mig, og det fik jeg desværre kun set i en voldsom fart efter aftensmaden, da vi jo skulle nå toget kl. 19. Det var virkelig en oplevelse at være i sådan et apotek. Wolf-Jensen var også flink og rar. De har vældig travlt. Der kunne sagtens være en kandidat til, men foreløbig har de kun én, så apotekeren arbejder med hele tiden, nat og dag. Men på den måde tjener de jo penge, og det har sikkert været dyrt at have håndværkere ved indretningen. Der var oliefyr, men i spisestuen havde de beholdt en ovn, som også hyggede. Alt er holdt i lidt gammel stil, men der er noget personlig over det hele, som jeg godt kan lide.

Da Elly og jeg drak eftermiddagskaffe lod jeg hende læse, eller rettere hun sang de tre sange til Fars 75-års fødselsdag. Så kom vi jo lidt til at tale om jer, og jeg skal love for, at I har en stor stjerne hos hende. Hun talte om Fars charme og Mors elskværdige måde at være på o.s.v. jo, der kan I bare se. I behøver ikke gå rundt med mindreværdskomplekser.

Elly var jo i huset hos provsten i Karise for at lære madlavning, før hun skulle giftes, og de blev stærkt knyttet til hinanden dengang. Så kunne det jo ikke være mere heldigt, da de fik apoteket i Karise, og provstegården ligger fem minutter fra apoteket. Jeg har besøgt Elly i provstegården, da jeg var 19 år, derfor skulle vi over at hilse på de gode venner. Elly siger du til og fornavn til dem, og de er noget så elskværdige. Der hører en lille lund til den kæmpestore have. Men gården som hører til er forpagtet. I den store have legede børnene helt ellevilde over al den tumleplads. Men vi gik ind og så stuerne. Det havde børnene ikke lagt mærke til, og vi fandt dem lidt senere dybt fortvivlede ved havedøren. Provsten fandt bolsjedåsen frem og vi drog tilbage til apoteket.

Karen fylder 10 år i morgen. Hun er stadig lige yndig. Elly har lagt sig lidt ud. Jens er på alder med tvillingerne. Dagen gik så hurtigt. Vi kom godt hjem. Jeg havde lige fået et par fine sko til dragten og en ny taske, så jeg følte mig helt fin. Det gode vejr gjorde jo, at vi ikke behøvede så meget tøj på. Jeg skulle naturligvis hilse fra Elly.

Jeg er spændt på at høre, hvordan det går med Far. Håber alt står vel til.

Kærlig hilsen fra os alle.

Ruth 

Udflugt til Karise maj 1957

Published on af Maria Holm1 kommentar

Vores mor tog engang min tvillingebror og mig på en togtur til Karise på Sydsjælland. Det var en sommerdag og inden vi var begyndt at gå i skole.

Anledningen var at vores mor var veninde med en apotekerfrue Elly i Karise. Som jeg husker det har de været i lære samtidigt under krigen på Løveapoteket i Holbæk. Min mor var en flittig brevskriver og i alle hendes leveår skrev hun med mange gamle og nye venner. Hun sagde altid: “Nu er der brev fra Elly i Karise” eller fra “Elly i Randers”, da hendes mand senere overtog et apotek i Randers.

Det har været en lang togtur frem og tilbage på én dag fra Herlev over København. Apoteket var en stor bygning midt på hovedgaden i den lille provinsby syd for Køge og vest for Stevns. Som gæster kom vi ind ad indgangen til privatboligen på siden af huset.

Vi blev vist rundt i huset og kom højt op på loftet, som havde et imponerende stort hvidskuret gulv. Det var skinnende rent og vi var imponeret over at Elly selv holdt det så flot. Hun holdt hus og ekspedierede i apoteket. Jeg fornemmede at de voksne havde standarder for rengøring og at den på dette sted var meget høj.

Vi fik frokost. Desværre husker jeg intet om hendes børn. Måske var de ældre end os og ikke hjemme. Vi gik alene ned i den store have og blev næsten væk deri.

Da vi skulle hjem fik vi en pose røde “Kongen af Danmarks” bolscher at tage med på togturen. Vi stod i gangen ved vinduet og kiggede ud med bolscher i munden. Vi fik aldrig en hel pose bolscher eller slik, så det står lyslevende for mig.

Bag os var kupeen, hvor man sad overfor hinanden tre på den ene side og tre på den anden side. Over hver side var et net som man kaldte hattehylden.

Sider: 1 2

Tidlige Barndomsminder

Published on af Maria HolmSkriv en kommentar

Da jeg skrev om min fars arbejde kom jeg i tanker om leg fra min tidligste barndom i fireårsalderen fra det nybyggede hus i Herlev.

En karburator lå i vores legetøjsbænk i vores fælles værelse. Den lugtede af olie og metal og kunne samles og skilles ad. Den lignede lidt et hjerte i form og størrelse. Jeg var stolt over at kunne finde ud af det. Hvad den stammede fra ved jeg ikke. Først nu ser jeg på Wikipedia hvad det er: “En karburator er en mekanisk enhed, der blander luft og benzin i en forbrændingsmotor”. Legen sluttede hurtigt efter at have mestret samlingen.

Det bedste var måske kontaktlegene. Vores far var meget væk på arbejde og ellers for sig selv i kælderen beskæftiget med reparationer og opfindelser. Oppe i køkkenet legede han engang at han skulle finde os. Vi elskede at han kiggede i skuffer og skabe og nævnte systematisk at “Vi ikke var der eller der”!

Jeg har det meste af min mors syting. Knapper i en cigaræske, der stadig dufter som den gjorde dengang. Garn, nåle, nålepuder, bændler, tryklåse og fingerbøl. Engang krammede jeg et hvidt garnnøgle fra skuffen med syting. Der var desværre en nål inden i og den stak mig i håndfladen. Jeg kan ikke se et hvidt rundt garnnøgle uden at mærke hvordan det var.

Tilsvarende dejligt var det, når min mor hjalp mig med min babygummidukke. Hun viste mig, hvordan man lagde ble på ved hjælp af et stykke stof. Jeg fik hende til at male lukkede øjne med en fyldepen, men hurtigt efter skiftede jeg mening og dukken skulle være åbne øjne igen. Det gjorde hun kun én gang. Jeg kæmpede med at lægge et stykke stof eller voksdug over en cykelkurv, som skulle være en vugge. Det lykkedes ikke og hvorfor min far ikke lavede en himmel over en kurv er svært at fatte. Det havde ikke været det mindste svært for ham. Hvordan kunne det ske at dukken blev glemt i haven og først dukkede op blev og grå efter at sneen var smeltet?

Senere skulle jeg have en celloiddukke med på en cykeltur til Skovlunde. Da vi kom hjem manglede der en arm. Vi vendte om og ledte, men armen var og blev væk.

Som kompensation for alt det legetøj, jeg drømte om at have dengang har jeg nu en større samling af dukker og udstyr fra den tid og ligeledes fra min mors og mormors barndom. Blandt de ting, der var uopnåelige var dukkevogne, glasdukker og udstyr og en vugge.