Gamle Engelske Barnevogne

I min jagt sidste år på det Kgl. Bibliotek fandt jeg to kataloger fra det engelske firma Pedigree. Det ene fra 1934 og det andet fra 1967. Det fra 1967 kommer i næste artikel.

Detaljerne er så smukke at jeg vil vise jer det her. Modellerne har helt sikkert dannet mode i de danske barnevognsfabrikker og den tyske mode, der var funkispræget er skubbet i baggrunden allerede inden anden verdenskrig. Pedigree mærket var en del af et stort firma, der lavede legetøj og cykler og firmaets historie kan læses her.

 

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Et dukkehjem 

Inspireret af en på Facebook, der spurgte til min samling af gamle dukkevogne og dukker, tænkte jeg at tage et øjebliksbillede og samle det her i en artikel.

Jeg har altid elsket barnevogne og dukkevogne specielt fra 1940’erne til 1960’erne. Der er noget omkring form og dimensioner i styr, kaleche og selve kassen og ophænget, som jeg aldrig bliver træt af. Som barn var jeg fascineret også af kassens foring og overlæderet med rude til barnet eller dukken. Jeg fik aldrig en sådan dukkevogn, men min mor havde en drømme tvillingevogn til os. Den var en brugt vogn fra sidst i fyrrene.

Det er tilfældigt at jeg har de dukkevogne, jeg har. Jeg har bare ikke kunnet undgå at tage dem hjem, når jeg har faldet over dem.

Dukkerne er mest “composition” eller “glasdukker”. Jeg har også nogle, der minder mere om porcelæn. Dukkerne er alle som babyer, som passer bedst til mine vogne og til mig. Som barn havde jeg en svarende til 4-5 års alderen. Jeg var glad for den, men det var jo babyerne, jeg sværmede for.

Tag et kig “Fra egen samling”, som den ser ud netop i dag.

Mit soveværelse den eneste vogn jeg har, der er polstret og med vendestyr. Dorthe Lohmann fandt den til mig en nat for nogle år siden. Den er meget værdifuld

img_1358

Lyseblå Scandia
Lyseblå Scandia ukendt model og årstal gætter på midt 1950’erne

Det nærmeste jeg kunne komme til min yndlingsvogn

Fra mit køkken En lille nyerhvervelse fra Odder uden overlæder, en helt renoveret Scandia og den yngste til højre en Brønd

Odder, Scandia og Brønd til højre
Odder, Scandia og Brønd til højre
Odder, Scandia og Brønd
Odder, Scandia og Brønd fra ca 1950-1962
Tre køkkendukkevogne
Fra venstre Odder med gammel skrøbelig celloiddukke fra 1930’erne, Scandia med porcelænsdukke og Brønd med compositionsdukke
Køkken dukkevogne
Odder, Scandia og Brønd

 Fra overetagen

Odder dukkevogn
Odder dukkevogn “Ulla” 1961 fra begyndelsen af 1960’erne
Odder dukkevogn
Odder dukkevogn “Ulla” 1961 og celloid babydukke i høj stol
Fransk smedjernsseng
Fransk smedjernsseng ca 100 år gammel to composition dukker

Itkin vogn Eton og compositon dukke

Brønd dukkevogn fra sidst i 1950'erne
Brønd dukkevogn fra sidst i 1950’erne
Brønd vognen fra siden
Brønd vognen fra siden

img_1360

Emmaljunga, Itkin Eton, Odder Ulla
Emmaljunga, Itkin Eton, Odder Ulla

Mine små franske vogne mærket RED kommer i sikkerhed, når der kommer børn. De har været brugt til udstilling i barnevognsforretninger og har aldrig været legetøj. Det er én version jeg har hørt. En anden er at de netop har været til salg i legetøjsforretninger og nogle pigers kæreste eje. De passer nøjagtigt til en Rosebud dukke. Disse dukker fik jeg to af i en “høj alder” af ni år. Hvor jeg elskede dem. Jeg stødte først på de små vogne via facebook bekendtskaber.

Jeg kom i tanker om dem nu, da jeg så dem i mit fotokatalog og jeg fandt dem frem igen på deres plads ved siden af den franske smedejernsseng.

IMG_1383

Her ligger Peter i sin bambusseng og tænker “Skal jeg ikke snart ud at lege”? Peter stammer fra “Olgas Lyst” på Vesterbro. Min genfundne tidligere frisør fra 1970’erne.

Komposition dukke i bambus seng
Mit vitrineskab med samling
Mit vitrineskab med samling

På anden hylde står en “kopi” af min dukke Lone en mellemstor celloiddukke. Jeg gav min egen væk i 1975 til min tidligere frisør Erik, nuværende indehaver af “Olgas Lyst” legetøjsmuseum på Vesterbro i København. Jeg turde ikke fortælle min mor det! Jeg var 24 år dengang.

Jeg mistede kontakten til Erik, da hans frisørsalon lukkede på Sct. Pederstræde, mens jeg boede i Sverige. Ved et lykketræf fandt jeg ham igen for tre år siden. Min veninde Ellen-Margrethe har givet mig den tilsvarende dukke (Lone) og lavet det smukke tøj til den. Jeg har stadig det tøj, min mor har syet til hende i julegaver til mig. Jeg har linket til en historie om at genfinde ham på min engelske blog.

Fra stuen

Kurvevogn i stuen
Kurvevogn i stuen ukendt mærke ca 1910

De skønne procelænsdukker fra Armand Marseille stammer fra Birgit Muusmands Antique Toys og den anden fra Lene Byfoded, der har syet de fine dragter af en rest af stoffet fra Dorthe Lohmanns smedejernsseng.

Dream Babyer i Lene Byfogeds fine tøj
Dream Babyer i Lene Byfogeds fine tøj. Alt håndsyet
img_1356
Gammel kurvevogn med “Dream Babies” Armand Marseilles

Alle de hvide betræk med mellemværk er syet af Grethe Sørensen fra Stenløse fra gamle stoffer til både betræk og madrasser. Kurvevognen og smedejernssengen har tilhørt Dorthe Lohmann. Jeg kunne ikke udholde, at de ting blev solgt til anden side.

Lidt fra trappen og fra stuen. Påskepynten holder længe

Min mormors lykønskingskort og tiden inden hun bliver gift

 

 

Min mormor Asta blev født i 1890 og boede i Nyboder på flere adresser indtil hun blev gift i  februar 1920 som 29-årig. I en tidligere artikel har jeg vist de kort og telegrammer hendes far fik, men heldigvis har hun også gemt sine egne kort, som indirekte fortæller en smule af hendes historie.

En lille bog fra skoletiden svarer til hvad piger i dag har om at samle noget om deres veninder. Dengang var det dog mere moralsk opdragende, idet børnene får at vide, at huske familiens fødselsdage. Venindernes navne og adresser står side om side med lærernes navne. Asta gik på Sølvgade Skole fra 1897-1904.

 

Hendes konfirmationshold fra Holmens kirke var meget stort 80 piger og sikkert lige så mange drenge. Det viser, hvor mange mennesker, der boede i og omkring Nyboder dengang omkring århundredeskiftet. De mange børn var delt op i skoleklasser, der gik enten formiddag eller eftermiddag. Hun var ked af, at hun var nødt til at gå om eftermiddagen, da det var mere anset at gå om formiddagen eller også følte hun bare det og savnede veninder, der gik på modsat hold. En karakterbog har jeg også bevaret og en broderet ting fra 1904, der viser de mange slags sting og syteknikker de lærte.

 

 

 

Hun var som jeg husker det meget venlig, men også ret lukket omkring sin fortid, som om hun tog hensyn til, at familien måske ikke var interesseret. Jeg tror hun led under at ikke kunne få udtrykt de ting, hun havde gået igennem, som det, at forældrene mistede nyfødte tvillinger, da hun var et år og moderen mistede sin 29 årige bror samme tid.

image024-1-1
Min oldemor Lauras bror Emil, der døde som 27 årig fire dag før Asta blev født

Da Asta var 8 år havde hendes og Svends far fået en søn Kurt uden for ægteskabet og var flyttet hen til den dame, der var mor til ham, et sted i midten af København.

Både Astas far og mor havde flere jobs, så forældrene var meget lidt hjemme. Hendes mor gjorde rent for folk privat og i forretninger, blandt andet i et fotoatelier, som har muliggjort at de har fine fotos.

 

Asta har taget meget ansvar for sin ti år yngre bror. Sorgen over at måtte stoppe med at have kontakt med ham, da han er først i tyverne, må også have været stor. Som ung mand viser Svend sider, der ikke er så rare. Han har store projekter igang, mangler penge, låner sig frem, men “glemmer” at betale tilbage. Det største slag var nok, da det viste sig ved moderens død, at han havde ophævet opsparingen til ligbrænningen, således at omkostningerne blev meget høje for Asta og Emry, som stod for bisættelsen. Han var utrolig smuk og charmerende. En rigtig kvindebedårer.

s22-001
Astas bror Svend på den tid. hvor de stadig sås

Min mormor har været meget præget af, at faderen forlod familien og af at hun støtte sin mor. Hun skriver i et postkort til sin mor i 1911, hvor hun er på en lille ferie med sin tante, at hun håber, at moderen ikke er for ked af det, mens hun er væk!

Slide showet kan standses undervejs

This slideshow requires JavaScript.

I 1915 er Asta netop fyldt 25 år og har været ca 7-8 år i fru Schraeders manufakturhandel i Nansensgade 30. Hun går de 2 1/2 km. fire gange om dagen og der er åbent til langt ud på aftenen. Der var en middagspause, hvor hun går hjem og spiser. De lange arbejdstider og presset omkring forældrenes situation slog hende ud.

Asta blev syg med blødende mavesår og indlagt på Øresundshospitalet. Hvorlænge ved jeg ikke. Da jeg hørte om det i min tid som sygeplejeelev blev jeg meget berørt, da det er alvorligt og dengang svært at helbrede.

I de gemte postkort er der nogle fra tre forskellige unge mænd. Den ene K. Lebell har boet lige i nærheden af forretningen og kortene er stilet til Asta Nielsen i Nansensgade. Lebell har været sømand for han har skrevet fra forskellige lande.

 

 

 

 

På en båndoptagelse siger hun, at hun ikke var særlig interesseret i unge mænd. Hun har selv skrevet til K.Lebells mor fra det reconvallescenssted på Sjælland hun kom på efter sit akutte sygeleje. Men teksten er streget over og er aldrig sendt. På den måde har vi et bevis for, hvor hun var på rekreation.

 

Fra Schraeders kort til Asta der var indlagt på Øresundshospitalet i 1915

 

 

Hun stopper hos Fru Schraeder efter sygdommen, men bevarer kontakten til hende resten af livet og til “den lille elev”, der blev gift Drejsler og som hun arbjedede sammen med i butikken. Dennes børn har hun billeder af i sit album og jeg tror, Asta har været gudmor for en af dem, for der er et billede, der viser barnet på Astas arm.

 

Hun ender med at blive gift med min morfar Emry som 29 årig. De fandt hinanden mirakuløst via en kontaktannonce. Da hun mødes med ham ved Dragespringvandet på Rådhuspladsen i august 1919 arbejder hun på kontor hos en grosserer på Købmagergade.


 

Som gammel livede hun meget op, når hun kom i kontakt med nye mennesker, om det så var ved indlæggelser på Gentofte hospital efter lårbensbrud. Hun trivedes ikke med at være alene efter Emrys død i 1957. Hun var nødt til at flytte til Buddinge tæt på Lyngby for at være tæt på børn og børnebørn. Børnene havde travlt og kunne ikke komme så tit, som hun havde brug for. Hun kendte ikke nogen i Buddinge og der var langt til Holbæk, hvor hun stadig havde mange venner.

asta-og-emry-som-forlovede-1919-1
forlovelsesbillede Asta og Emry 1919

Tankerne fra barndom og ungdom har sikkert trængt sig på. Det var noget familien ikke forstod sig på. Hun blev leet af, fordi de fleste syntes hun burde være glad for sit liv.

Minder om Barndommens Jul

Jeg skulle nok lave noget af alt, det der hører sig til her til jul. Jeg har dog mere lyst til at tænke tilbage på min barndoms jul i Herlev fra 1954-1969. 1970 var min første jul hjemmefra og er beskrevet i Min Fars Julehilsen.

Continue reading “Minder om Barndommens Jul”

Tegninger fra min barndom i 1950-erne

Jeg brugte meget tid på at tegne fra ca fire års alderen og frem til ca femten år, hvor det var mode der blev tegnet. Babyer og barnevogne var en drøm for mig, hvilket jeg heldigvis kan dokumentere, da de motiver er med over de fleste år. Jeg var tvilling men ville så gerne have haft små søskende.

Continue reading “Tegninger fra min barndom i 1950-erne”

Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Continue reading “Legehuset”

Gammelt barnevogns-og legetøjsfirma- Fr. Nielsens Barnevognsfabrik

I mellem de mange firmaer jeg er stødt på, er der et Fr.Nielsens Barnevognsfirma fra Nørrebro i København. Desværre er brochuren udateret, men stilen er meget gammel og priserne helst vidunderlige. Det har dog sikkert været dyrt nok dengang og kun de mest velstillede familier kunne købe nyt udstyr.

Continue reading “Gammelt barnevogns-og legetøjsfirma- Fr. Nielsens Barnevognsfabrik”

Barndommens Tivoliture

 

Den første gang vi var i Tivoli var sommeren 1954, hvor min tvillingebror og jeg var 3 1/2 år. Vi vidste naturligvis intet om Tivoli og jeg husker ikke forberedelserne andet, end at vi står på den nyanlagte terrasse i ved det nybyggede hus i Herlev. Der var endnu ikke lavet hegn om den og i stedet for fliser er der det bare jord.

IMG_1747

Continue reading “Barndommens Tivoliture”