Forleden var jeg på tur til København. For en gangs skyld kom jeg andre steder end det vante indre København, som også vækker mange minder fra min ungdom og bringer tankerne til slægten, der har boet i Nyboder og på Østerbro. Som ung kunne jeg finde på at gå igennem Nørrebrogade og kigge på kagerne i de mange bagerforretninger, men altid undgå at gå derind.
Denne gang så jeg ikke bagerforretninger, men en del andre butikker i den del af Nørrebro, der ligger op mod Dronning Louises bro. Det var som om, den del var blevet mere levende. Det vrimlede med mennesker og forretningerne havde åbnet til klokken 18 om lørdagen, hvor jeg gik der. Som ung har jeg købt en sort ribstriktrøje med høj hals på samme side af gaden, hvor jeg i lørdags købte en småblomstret kjole. Det var med godt 50 års mellemrum. I sidegaderne omkring det indre Nørrebro og Sankt Hans torv er der også liv med en masse antikvitetsforretninger og små caféer imellem opgangene.
Jeg har boet kortvarigt på Blegdamshospitalet, mens jeg var sygeplejeelev fra Bispebjerg Hospital. Det lå, hvor det nuværende Panuminstitut ligger. Jeg kunne godt lide området, men kendte ingen der. Jeg skulle have vidst , at min mormors morfar og hans familie havde boet der 100 år før. Han var kommet fra Königberg for at undslippe deltagelse i en krig mellem Tyskland og Frankrig og var immigreret til Danmark. Dengang i 1970-erne, da jeg var ung, var området ikke ret spændende. Det har fået nyt liv med de mange unge mennesker, der er bosat der nu. Det er de samme huse, meget lidt er forandret, men i min ungdom var der ikke caféer undtagen enkelte inde i det indre København, som Marstrand på Købmagergade eller cafeterier i de største stormagasiner. Det var mest ældre mennesker, der boede i København i min ungdom. Børnefamilierne var flyttet væk til omegnen fra de trange boliger og baggårdene.
Den anden ende af Nørrebro var tæt på mit første barndomshjem på Bispebjerg og min far arbejdede som værkfører i Thorsgade på det ydre Nørrebro i en radiofabrik. Det område ligner mere Mellemøsten ligesom Bispebjerg. Det er med sorg at jeg skriver det.
Da jeg blev gift første gang fandt jeg min brudekjole i en forretning overfor Assistentskirkegården og barnevognen til min førstefødte kom fra Borrit, der lå på Nørrebros Rundel. Den forretning havde jeg kigget langt efter på sporvognsture fra Husum til Amager som barn på vej til min fars familie på Amager.
På min tur sidste uge gik jeg også tur på Østerbro og fandt det meget livligt og hyggeligt. Her bor også en masse børnefamilier nu, så her bugner med små børnetøjsbutikker og andre specialbutikker med unikke navne mellem de kendte kædeforretninger.
Min mor flyttede fra Sydhavnen til Classensgade på Østerbro i 1944 under krigen og min mormors mor flyttede i 1930-erne fra Nyboder til Faxe Tværgade, da hun blev enke og derfor ikke mere berettiget til at blive boende i Nyboder.
Nyboder er ved at blive renoveret og her ses billeder af både tidligere renoverede længer og dem, der ligger op mod Gernersgade, hvor jeg engang har delt en lejlighed med en anden sygeplejerske i min ungdom. Dengang i 1960-erne og 1970-erne cyklede jeg overalt. Jeg kunne ikke lide at vente på en bus, eller at betale for den. Nu må jeg nøjes med at gå sentimentale ture på mine besøg i København.
Barn&Mor 