En svensk dame satte i går et par billeder på af en meget velholdt PMK barnevogn, som jeg gætter på må være fra omkring midt halvtresserne. Kassen tyder på at den kunne være fra først i halvtresserne, men kalechen er mere moderne og giver mindelser om sidste halvdel af halvtresserne. Det var muligt at bestille udstyr efter ønske, hvilket gav et forskelligt indtryk.
Katerina Karlssons PMK
Katerina Karlssons PMK
Katerina Karlssons PMK
Katerina Karlssons PMK
Desværre har jeg ikke et PMK katalog fra den periode, men jeg kan sammenligne den med andre danske mærker fra den tid. Ejeren Katerina Karlsson har en stor samling barnevogne og jeg fik lov til at anvende billederne.
Det nærmeste jeg kommer på et katalog fra PM Knudsens barnevognsfirma er 1937. Kalecherne havde mange flere folder, hvilket man ikke brugte efter den tid.
Fra PM Knusens katalog 1937
Fra PM Knusens katalog 1937
Fra PM Knusens katalog 1937
Jeg er desværre i tvivl om, hvilket katalog disse mørke og lyse vogne er fra.
Fra et PMK katalog
Jeg beklager det uklare foto. Modellen ligner Katerinas på kalechen og den har også stålkasse
Itkin har modeller, der ligner Katerinas vogn
.
To ret ens Itkinvogne “Derby”
Itkin katalog 1940
Windsor Itkinvogn 1940
Her er min Itkin dukkevogn fra ca samme periode fra Itkinmærket
Itkin dukkevogn fra midt 1950’erne
Itkin dukkevogn fra midt 1950’erne
Den sidste billedeserie er også Itkin dels fra 1950 og dukkevogne fra 1956. FDB har solgt Itkinvogne og måske er Itkinmærket været skjult i den forbindelse.
Itkin FDB 1950 Barnevogn
Itkin FDB 1950 dukkevogn
Itkin 1957-Ursuladukkevogn
Itkin 1957-Rødhættedukkevogn
Her et fif fra Katerinas facebook opslag omkring vedligehold:
Jag har vaxat liggdelen med ett riktigt fint bilvax. Putsat cromet med autosol och skurat däcken med löddrande svinto.
Det sidste er i min opfattelse de bløde ståluldsvampe med sæbe i. Jeg har selv brugt en tyk opløsning af sæbespåner til at vaske slidt gammelt kaleche voksdug med. Det var et mere skrøbeligt kalechemateriale, man brugte under krigen.
Denne artikel dedikerer jeg til min gode veninde Dorthe Lohmann. Det er hendes idé, at jeg skulle få denne barnevogn og at tvillingerne skulle prøve at ligge i den. Sidst i februar passede jeg barnebarn i Virum og en morgen kom der besked fra Dorthe, om at en gammel dansk dukkevogn var til salg. Den trængte meget til et godt hjem, men da jeg allerede havde for mange var det udelukket.
Sælgeren var at møde i min barndomsby Herlev, så det endte med at jeg kørte omkring ham med sovende barnebarn i barnestolen og købte vognen. Det var en bidende kold februardag. Jeg måtte ud til Dorthe og vise vognen frem og hun troede på, at den kunne blive sat i stand.
This slideshow requires JavaScript.
Den var faldet sammen i ophænget, kalechen var stiv som et brædt og læderstopperne var revnede af tørhed. Mærket er ubestemmeligt, da der intet firmanavn er på. Det er dog tydeligt en krigsmodel, da den er lavet af træ. Indvendigt er den beklædt med voksdug og den har vendestyr, som Dorthe var meget fascineret af som barn. Hvordan sælgeren havde fået lavet et billede af den fremstår i det uvisse. Billedet er fjernet, så jeg kan ikke bevise at den var i værre stand, end han beskrev den. “Et rigtigt håndværkertilbud”. De vogne er så sjældne at finde, fordi de nok gik i arv og tilsidst blev brugt af avisdrenge eller lavet om til sæbekassebil.
Den er nu renoveret så meget, som det lader sig gøre. Det eneste vi mangler er to vellignende metalringe, som kan holde vendestyret på plads. Den har indtaget vores hjerter med al den patina fra en tid, hvor der var mangel på alt.
Læderstropperne er nye og skaffet fra et læderværksted i Herning. Jeg ville gerne have haft dem to milimeter bredere, men det er svært at klage over så lidt.
De originale læderophæng under vognen er smurt mange gange i læderfedt og er derfor meget mørkere, end stropperne. Tværstangen igennem vognen manglede og blev midlertidigt erstattet af en pleksiglasstang fra en persienne og nu erstattet af rigtig jernstang, som fik skåret gevind med et gevindskærersæt.
Henry savede en landmålerstok til som stopper på jernstangen, rettede skærmene og smurte hjulene. To metalknopper fra et cykelhjul er sat på stopper for styret, som var helt skilt fra vognen.
Kalechen er vasket grundligt med skummende sæbespåner og efter tørring smurt mange gange med lys madolie. Det var noget, den syntes om.
Uden Henry var den vogn aldrig blevet genoprettet.
Jeg har fundet et katalog fra Itkin 1940, hvor krigsbarnevognene beskrives med udstyr og vedligehold.
Forsiden Itkin 1940
Forklaring på dele og nyheder
Råd om vedligehold i krigstider
eksempel på elegante engelske modeller årgang 1940
Her under billeder med barnevogne fra krigen og halvtredserne
Jytte Bassets billeder fra Ørstedparken i begyndelsen af 50erne
Billede fra Nørrebro Kbh 1944
Min mor på Bispebjerg 1951
Jeg sidder ved styret i min mors venindes barnevogn i Bagsværd 1953
I påsken for 67 år siden kom min tvillingebror ud for første gang i min mors tvillingevogn fra 1940erne. Den var købt brugt, så den kunne også godt være fra krigen, men jeg tror den er fra sidst i 1940-erne. Jeg har aldrig kunnet se et firmamærke på min mors vogn.
Påskebillederne findes ikke desværre
I dag Langfredag, blev de to gamle Armand Marseille “Dream Babies” sat ud i vognen, som tvillinger. Bagefter måtte de tilbage i deres lille kurvevugge og pladsen i vognen blev genindtaget af den kompositiondukke, som ellers har den vogn. Min anden gode veninde Lene Byfoged har været så rar at håndsy dukkernes fine musselinskjoler.
Ved trappen
Ved pavillionen
Tvillingerne Armand Marseille
Ved pavillionen
Armand Marseille dukker i kurvevuggen
Kompositionsdukken er tilbage i vognen efter udflugten i haven
Armand Marseille dukker i kurvevuggen i det fine tøj
Inspireret af en på Facebook, der spurgte til min samling af gamle dukkevogne og dukker, tænkte jeg at tage et øjebliksbillede og samle det her i en artikel.
Jeg har altid elsket barnevogne og dukkevogne specielt fra 1940’erne til 1960’erne. Der er noget omkring form og dimensioner i styr, kaleche og selve kassen og ophænget, som jeg aldrig bliver træt af. Som barn var jeg fascineret også af kassens foring og overlæderet med rude til barnet eller dukken. Jeg fik aldrig en sådan dukkevogn, men min mor havde en drømme tvillingevogn til os. Den var en brugt vogn fra sidst i fyrrene.
Det er tilfældigt at jeg har de dukkevogne, jeg har. Jeg har bare ikke kunnet undgå at tage dem hjem, når jeg har faldet over dem.
Dukkerne er mest “composition” eller “glasdukker”. Jeg har også nogle, der minder mere om porcelæn. Dukkerne er alle som babyer, som passer bedst til mine vogne og til mig. Som barn havde jeg en svarende til 4-5 års alderen. Jeg var glad for den, men det var jo babyerne, jeg sværmede for.
Tag et kig “Fra egen samling”, som den ser ud netop i dag.
Mit soveværelse den eneste vogn jeg har, der er polstret og med vendestyr. Dorthe Lohmann fandt den til mig en nat for nogle år siden. Den er meget værdifuld
Lyseblå Scandia ukendt model og årstal gætter på midt 1950’erne
Det nærmeste jeg kunne komme til min yndlingsvogn
Scandia ukendt model og årstal gætter på midt 1950’erne
Scandia ca1958
Lidt i samme stil som min
Fra mit køkken En lille nyerhvervelse fra Odder uden overlæder, en helt renoveret Scandia og den yngste til højre en Brønd
Odder, Scandia og Brønd til højreOdder, Scandia og Brønd fra ca 1950-1962Fra venstre Odder med gammel skrøbelig celloiddukke fra 1930’erne, Scandia med porcelænsdukke og Brønd med compositionsdukkeOdder, Scandia og Brønd
Odder dukkevogn fra først i 1950’erne detalje
Detalje fra Scandia vognen
Brønd fra 1960’erne detalje
Fra overetagen
Odder dukkevogn “Ulla” 1961 fra begyndelsen af 1960’erneOdder dukkevogn “Ulla” 1961 og celloid babydukke i høj stolFransk smedjernsseng ca 100 år gammel to composition dukker
Brønd dukkevogn fra sidst i 1950’erneBrønd vognen fra siden
Emmaljunga, Itkin Eton, Odder Ulla
Mine små franske vogne mærket RED kommer i sikkerhed, når der kommer børn. De har været brugt til udstilling i barnevognsforretninger og har aldrig været legetøj. Det er én version jeg har hørt. En anden er at de netop har været til salg i legetøjsforretninger og nogle pigers kæreste eje. De passer nøjagtigt til en Rosebud dukke. Disse dukker fik jeg to af i en “høj alder” af ni år. Hvor jeg elskede dem. Jeg stødte først på de små vogne via facebook bekendtskaber.
Jeg kom i tanker om dem nu, da jeg så dem i mit fotokatalog og jeg fandt dem frem igen på deres plads ved siden af den franske smedejernsseng.
Her ligger Peter i sin bambusseng og tænker “Skal jeg ikke snart ud at lege”? Peter stammer fra “Olgas Lyst” på Vesterbro. Min genfundne tidligere frisør fra 1970’erne.
Komposition dukke i bambus sengMit vitrineskab med samling
På anden hylde står en “kopi” af min dukke Lone en mellemstor celloiddukke. Jeg gav min egen væk i 1975 til min tidligere frisør Erik, nuværende indehaver af “Olgas Lyst” legetøjsmuseum på Vesterbro i København. Jeg turde ikke fortælle min mor det! Jeg var 24 år dengang.
Jeg mistede kontakten til Erik, da hans frisørsalon lukkede på Sct. Pederstræde, mens jeg boede i Sverige. Ved et lykketræf fandt jeg ham igen for tre år siden. Min veninde Ellen-Margrethe har givet mig den tilsvarende dukke (Lone) og lavet det smukke tøj til den. Jeg har stadig det tøj, min mor har syet til hende i julegaver til mig. Jeg har linket til en historie om at genfinde ham på min engelske blog.
Fra stuen
Kurvevogn i stuen ukendt mærke ca 1910
De skønne procelænsdukker fra Armand Marseille stammer fra Birgit Muusmands Antique Toys og den anden fra Lene Byfoded, der har syet de fine dragter af en rest af stoffet fra Dorthe Lohmanns smedejernsseng.
Dream Babyer i Lene Byfogeds fine tøj. Alt håndsyetGammel kurvevogn med “Dream Babies” Armand Marseilles
Alle de hvide betræk med mellemværk er syet af Grethe Sørensen fra Stenløse fra gamle stoffer til både betræk og madrasser. Kurvevognen og smedejernssengen har tilhørt Dorthe Lohmann. Jeg kunne ikke udholde, at de ting blev solgt til anden side.
Lidt fra trappen og fra stuen. Påskepynten holder længe
Jeg har haft en oplevelse med mit to-årige barnebarn, som gik mig til hjertet. Som nogle af jer ved har jeg altid været fascineret af barnevogne og babyer og babyudstyr. Dette barnebarn deler min interesse. Det er ikke alle små børn, der går op i babyer og udstyr. Nogle elsker tøjtyr og bamser. Jeg har aldrig haft noget af det, og skønt jeg godt kan se, de kan være søde, ved jeg ikke rigtigt, hvad der ideen med dem.
Jeg har mange dukkevogne med gamle porcelæns- og celloiddukker. De fleste bliver sat væk, når børnene kommer. To mindre vogne kommer ned i stueplan med nye babydukker, når børnene kommer. En enkelt klapvogn er der også. Jeg fandt den tjenlig til storskrald udenfor et hus. Der manglede kun en bred strop, som jeg nemt kunne erstatte. Den blev brugt meget af den lille, idet alle dukkerne og en enkelt bamse skulle sidde der med et ben i hver åbning, ligesom hun selv sidder i sin autostol.
Når vi skulle hente noget i de værelser, hvor de lidt sartere vogne og dukker stod, gik den lille fra vogn til vogn og kiggede grundigt ned. Hun sagde:
Mormor barnevogn!
i spørgende og konstaterende tonefald. Hun er også den eneste af mine børnebørn, der har fået øje på mit vitrineskab med dukker og udstyr. Igen konstaterede hun, at det var mormors. Hun ville gerne åbne dørene, men jeg nøjedes med at vise hende tingene fra øverst til nederst.
Maria i haven i Herlev juli 1957
dukkeskabet
Hun faldt for en gammel ret solid celloiddukke som siger “Ahhh” når den holdes på en bestemt måde. Den har et utroligt smukt og livagtigt ansigt og det var tydeligt, at den appellerede mere til hende, end de tre moderne bløde dukker, jeg har købt til hendes rådighed ved besøg. Jeg vogtede nøje på hende, mens hun legede med den, men det gik godt og hun var meget god og nænsom med den. I et uset øjeblik lagde jeg den væk, da den er uerstattelig. Mange gamle dukker har intet mærke i nakken og dermed kendes oprindelsen ikke.
Gammel celloiddukke fra tidlig 1950
Glasdukke fra Erik plus en af de nye i stoflift
To årig med gammel dukke Foto tilhører MH
To årig med gammel dukke foto tilhører MH
Toårig og gammel dukke foto tilhører MH
Toårig og gammel dukke foto tilhører MH
Foto tilhører MH
To-årig med gammel babydukke foto tilhører MH
Billederne er taget mellem kl. 07 og 07.30 om morgenen påske lørdag
To-årig med gammel Odder dukkvogn fra omkring 1950 Foto tilhører MH
To-årig med gammel Odder dukkvogn fra omkring 1950tilhører MH
To-årig med gammel Odder dukkvogn fra omkring 1950 tilhører MH
Det at hun havde flere vogne var en ekstra finesse for på et tidspunkt trak hun rundt med dem begge fra stue til bryggers. Hun er vant til at komme i vuggestue, hvor hun og de små kammerater bliver lagt i krybber. Jeg gætter på, at det er så genkendeligt for hende, at hun leger med vognene ved at dukkerne kommer op og ned under dynerne. Det er endnu for svært at klæde dukkerne på.
Køjesengen fra min far
Jeg fandt også min gamle køjeseng frem. Min far lavede den til mig, da jeg var knapt seks år. Min mor havde sat blomsteroverføringsmærker på. Det var det vigtigste for mig. Den sagde hende ikke noget, da hun ikke kendte køjesenge. Jeg kendte heller ikke til køjesenge. Min far har moret sig ved at lave den ligesom han lavede to potter i et møbel i teaktræ. En lyseblå og en lyserød potte i hård plastik. Vi var tvillinger, så det syntes han var sjovt. Den har jeg ikke mere.
Hvad der ville have været en drøm for mig at have fået fremfor køjeseng og pottestol
Det kæreste eje, jeg fik var denne dukkeklapvogn, som min far havde lavet temmelig godt i forhold til, hvordan en klapvogn så ud dengang. Desværre brugte min far hjulene til en kørende indkøbsvogn tyve år senere og den forsvandt på den måde.
Dukkeklapvognen til min 6 års fødselsdag januar 1957
Museet har flere afdelinger. En med kunst, som er deres hovedfokus, en om tiden under anden verdenskrig på Holstebroegnen, en om deres bys gamle virksomheder og endelig en
LEGETØJSAFDELING
Det hele er flot sat op i glasmontre og beskrevet på dansk, engelsk og tysk. Jeg fæstede mig ikke så meget ved om der stod hvilke mærker det var, men mest at det var så smukt sat op.
Drengelegetøj
Märklin biler
holstebro-museum-Teknobiler
holstebro-museum-biler
holstebro-museum-fly
En robot fra 1950-erne
Dukker
This slideshow requires JavaScript.
Tilbehør til pigeværelser og dukkevogne
Små blik barnevogne
Lille porcelændukke og servantestel
Porcelænsdukker og glansbilleder
Gammel barnevogn og stor porcelænsdukke og ting til pigeværelset
Bøger, blade og dukkestue interiør, stue og badeværelse
dukkestueting og påklædningsdukker og små dukker i kurv
Max Josef Itkin f.1886 i Rusland, kom til Danmark som barnevognsfabrikant via Sverige i 1908. Han og hans kone Elsa Itkin (f.1890 i Hamburg) bosatte sig i Elmegade på Nørrebro. Han var alene om at arbejde på barnevognene fra sit første værksted på Frederik 7’s gade på Nørrebrø, men fik hjælp af sin bror.
I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?
Jeg ved ikke om alle de mange danske barnevognsfabrikker fremstillede kopier af de rigtige barnevogne som dukkevogne. Men visse af dem gjorde det indtil det ikke mere kunne svare sig. Det har været i 1960-erne. Alle billeder stammer fra Odder Lokalarkiv, som arvede arkivet fra Odder barnevognsfabrik, som er den eneste aktive barnevognsfabrik fra 1900-tallet.
Jagten på gamle barnevognskataloger og fabriksmærker bragte mig ind på Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling. Jeg havde en læst i en festtale, der ligger på nettet, at der kunne være noget at hente der, og en biblotekar på “Spørg en bibliotekar” havde også nævnt, at der var en mulighed for at finde noget. Jeg har været omkring flere lokalarkiver og kun Odder har kunne hjælpe mig indtil nu.
Jeg har så længe jeg kan mindes set på min mors og mostres barnevogn fra billeder fra deres barndom i tyverne i Holbæk. Den har helt sikkert været ældre og arvet, da der ikke i den voksende familie var råd til flot nyt legetøj. Det blev endda sådan at jeg arvede den, da min mormor flyttede til Bagsværd som enke i 1958. Jeg havde meget blandede følelser for den. Jeg havde “altid” ønsket mig en tidsvarende dukkevogn, men min far lavede ting selv og der blev ikke købt ret meget færdigt legetøj til os heller. Min yngre kusine havde en 1930-er model, som også var meget gammeldags og vi byttede, fordi den var en anelse mere “moderne” end min. Jeg fortrød inderligt og forstår ikke i dag, hvorfor vores familier ikke hjalp os at bytte om igen.
Barn&Mor 