Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Fra min mors brev i sommeren 1957 til min morfar, der lå på Holbæk Sygehus:

I går var William og Bodil her med børnene og Niels Henrik. Da det regnede måtte vi voksne opholde os inde, men børnene indviede deres lille legehus, som nu er gjort lidt mere i stand, idet vi har sat gardiner op, der er malet på væggene, bænke, bord og en lille taburet er malet i kraftige farver, og det mest spændende for ungerne er en lille vandhane, vaskekumme og lille køkkenbord af parketbrædder, hvor de kan vaske hænder, idet der er anbragt en flad zinkbeholder på taget.

Lisbeth og Per var vældig glade for det, tror jeg da.

Continue reading “Legehuset”

Vores første tid og følger af tidlig adskillelse

 

Ammet mod alle odds. Amning er noget, man gør af overbevisning. Det er også noget, der ofte går i arv. Min mormor har ammet sine børn. ( Der kan dog være masser af forhindringer til at gennemføre en amning, trods nok så stor en overbevisning.) Min morfar skriver om min moster Eva blev ammet godt et år trods slemme mælkebylder. Eva blev født i 1921 og var februarbarn. Jeg har som sundhedsplejerske mødt mødre med brystbetændelse og visse med lang behandling hos egen læge og på sygehus for bylder, opstået som mælkeknuder. I dag har vi antibiotika, men det havde man ikke dengang, før langt senere. Først Sulfapræparater og siden penicillin.

Min mormor Asta med Eva maj 1921
Min mormor Asta med Eva maj 1921

Continue reading “Vores første tid og følger af tidlig adskillelse”

Frygt for polio og første møder med dødsfald

 

Da vi var små var polioepidemien på sit højeste.

Min mor Ruth var vokset op med en far, som havde mistet sin første kone i den spanske syge i 1919 og deres lille dreng døde, da han var et par måneder gammel året før. Min morfar Emry blev uendelig bange, når børnene fik infektioner for dengang i 1920-erne var penicillinen ikke opfundet endnu og en lungebetændelse kunne være dødelig ligesom difteritis var det. Den angst han havde, arvede min mor.

Continue reading “Frygt for polio og første møder med dødsfald”

Min første tid

 

 

 

 

Continue reading “Min første tid”