Da min gamle skole Borgerdigeskolen i Herlev fyldte 50 år i 2008 var det også 50 år siden min tvillingebror og jeg startede i første klasse. I den anledning skrev vi begge om vores oplevelser i den tro at folk på skolen ville interessere sig for skolens start. Om ikke andet så er det altid sjovt selv at huske tilbage på tiden. Jeg gik der fra 1958-1967.
I dag hedder den Lindevangskolen og slået sammen med Tvedvangsskolen, som var bygget året efter i 1959 som en spejlvendt kopi af vores og med fælles faciliteter.
Slide show fra første skoledag 12.8.1958
I 1954 flyttede min tvillingebror Torben og jeg til ”barnevognenes”by Herlev. At komme i skole var en stor begivenhed og mine forældre havde fået en professionel fotograf til at gå med og tage billeder hjemmefra og til skolen. Vores kære ældre nabokone fulgte også med og bagefter blev det fejret hos os med en skolekammerat og hendes mor.
Vi startede i 1958 i første E, året inden man begyndte med børnehaveklasser. Der var fem førsteklasser og nogle enkle ældre klasser over os. Efter et par år blev der bygget to andre skoler og derefter kun var to spor.
Det bevirkede jo at klasserne altid var meget forandrede efter hver sommerferie de første år og de sidste, fordi vi igen blev delt i A og B klasser efter 5. klasse. B klasserne gik efter 7. kl. videre til første og anden real og kunne afslutte med realeksamen i det tiende år eller gå fra anden real til gymnasiet.
For at komme ind til timerne stod vi i lange rækker. Jeg husker det som trygt og roligt at stå der og vente på at få lov at gå ind. Hvis der var nogen der havde været oppe at slås i skolegården skulle de stå ved siden af hovedindgangen, mens vi alle passerede forbi. Det var meget flovt for vedkommende. Måske var forseelsen så slem at drengen skulle til inspektøren Hr. Frölich. Det var ganske forfærdeligt. Han havde et spanskrør. Jeg tror aldrig det blev brugt.
Vi nejede og bukkede for læreren, mens vi gik ind i klassen. Vi sagde ”Hr. lærer ”eller ”Hr”og efternavn eller” Frøken” og efternavn.
I første klasse var der en dreng der ikke vidste, hvordan man opførte sig. Tænk han lå hen over bordet i den allerførste time med Frk Bøgh!
Ellers tror jeg nok, vi vidste hvordan vi opførte os. Vi havde ikke været passet af andre end vores mor, så det at endelig komme i skole var jo fantastisk spændende.
Jeg havde glædet mig så meget til at få lektier for, så da vi kom hjem efter første skoledag begyndte jeg at farve noget i min ABC. Det fik jeg at vide næste dag, at jeg ikke måtte. Det var meget skuffende og flovt.
De fleste timer startede med en sang eller en salme. Særlig elsket for mig var ”Lysets engel går med glans” og ”I østen stiger solen op”plus en masse sommersange.
Vi skulle ud i alle frikvarterer i al slags vejr. Det vidste vi, at vi ikke kunne protestere i mod. Vi legede fangelege og sanglege og sjippede og hinkede og havde en lang elastik som vi ”hoppede elastik” i. Det var så dejligt at lege sanglege de første år de ”ældre” fra 3. klasse lærte os dem. Det gjorde jo, at vi vidste, hvad vi skulle stille op med os selv i frikvartererne. Jeg synes svagt jeg kan erindre, at skolegården var delt op, så drengene var i den ene halvdel og pigerne i den anden. De gamle bænke, toiletterne og resten af læskuret er intakt, omend meget nedslidt, fra åbningstiden! Toiletterne bruges dog vist ikke mere.
Der var engang en lidt større dreng, der samlede mig op efter et fald. Det var meget stort.
Om vinteren blev boldbanerne lavet om til skøjtebaner af kommunens medarbejdere. Det var det skønneste jeg vidste, selvom isen kunne være noget knudret at skøjte på.
Der blev delt vitaminer ud og et nummer kunne jo være at spise så mange, man nu kunne komme til af de grønne vitaminpiller. Vi vidste vel ikke, at det var giftigt at få for mange af dem.
Skolemælken var altid meget lunken! Først i hvide mælkeflasker med flødeklumper i og siden i brune flasker uden klumper og tilsidst i små paptrekanter. Da var mælken blevet homogeniseret. Den blev opbevaret i nogle brune træskabe lige til venstre fra hovedindgangen.
En gang i mellem kom vi til skolesundhedsplejerske. Hun var i temmelig lang grå uniform med hvid krave. Hun havde søm på strømperne. Vi sad i kø for at komme ind til syns og høreprøve. Jeg husker ikke noget hyggeligt ved det. Det var 100 % ”kødkontrol”. Ikke noget med forebyggende sundhedssamtaler. Det var dog langt mindre slemt end at blive kaldt til tandlæge over højtalersystemet. Da eksede benene under én og vi var skrækslagne. Det lykkedes hende at ødelægge vores tænder med kæmpestore udboringer med fyldninger af kviksølv m.m. Fik siden mærkbart mén efter de amalgamskader og plumberne blev skiftet i dyre domme i fyrreårsalderen.
I 4. klasse fik vi en ung lærer fra Løgstør Leif Lundberg, som vi var så glade for. Han var dreng under krigen og havde været med til at genere tyskerne med at hælde sukker i benzintanken på de deres biler. Da han rejste efter 5. klasse gik hele klassen ned til isenkræmmer Bang og købte en smuk ting til ham. Det var en turkisblå glasklukflaske til 28 kr. Hvor kunne han rejse fra os! Det var helt ubegribeligt. Vi gik i femte klasse i 1962.
Knudsen, som var vikar for os engang i mellem fortalte meget spændende om sin deltagelse i Jørgen Bitsch ekspeditioner på Amazonen og vi havde en religionslærer der fortalte om mission i Nairobi. Fru Olsen læste en grusom historie op af en forfatter om oversavede lemmer. Det var faktisk et overgreb på os. Hun gik ned med flaget senere med, hvad man sagde dengang uden at forklare”nervesammenbrud”. Vi vidste nok at noget var galt.
Husker også den gang nogle fremmede kom ind med en prøve uden at sige et kuk om det i forvejen. Man skulle lægge nogle streger, som en firkant og finde en udvej. Jeg følte mig komplet dum. Jeg tror det var i 2, klasse og jeg havde på fornemmelsen at det var en intelligensprøve. Det blev aldrig opklaret.
Vi havde en regnelærer frk. Jungmark i 3. kl. som var dygtig, men af og til stirrede hun tomt ud af vinduet og jeg tror hun var lidt ”depri”. Men hun øvede de små tabeller med sanglege. Vi sang ”bom” hver gang tallet kom. Jeg syntes det var svært at følge med hurtigt nok, men sjovere end at terpe. Hr Rørdam gik med knejsende nakke. Han havde vist været elitegymnast.
Fra en fest på skolen med temaet “det vide vesten”
I de større klasser har Lindgren og Juul har været eminente for os. Lindgren havde vi i engelsk og vi respekterede ham meget. Han tog os ud på ski i Hareskoven engang og vi var også hjemme hos ham og hans kone i Stenløse. De var 26 år da de kom til skolen.
Når vi var rykket en klasse op kunne han ikke huske vores navne og lige efter påske kom han tilbage knald brun i hovedet efter en skiferie. Det var ikke noget, vi havde hørt om, at man kunne gøre ellers på den tid.
Det var Lindgreen, der bad mig være Luciabrud i 2. real (9.Kl.)
Holger Juul lærte os mere, end hvad jeg lærte i gymnasiet. Det var dansk og historie og så det uendeligt vigtige fag latin, som lærer en at magte grammatik og at have forståelse for fremmedord. Den inspiration vi fik, danner stadig grund for alt, det der er interessant at se på vores udlandsrejser på museer. Vi gik forresten i skole om lørdagen helt til og med 2. G i 1969.
På museumsudflugt med lærer Juul selv efter vi var gået ud af skolen
Jeg fik en kronisk aversion mod Wienerbrød, da vi engang måtte spise alle Wienerbasserne efter at have hjulpet til i 2. real (9.klasse) ved et lærermøde en lørdag på lærerværelset. Har aldrig rørt det siden.
Det var faktisk en slags sorg for mig at slutte i den skole efter alle de år. Det tog tid for mig at falde til i gymnasiet, der dengang lå i Ballereup. Min lærer Juul holdt jeg forbindelse med helt til hans død i 1990-erne. Af mine tidligere klassekammerater har jeg kun kontakt med én, Arne Jacobsen via en af Facebookgrupperne.
Fra gymnasietiden 1967-1970
Barn&Mor 