Jeg er blevet spurgt af Lene Byfoged med bloggen “Dukkedrømme” om jeg ville skrive om dukkevogne. Der vil komme flere artikler i takt med at jeg finder mere materiale om dem. Desuden vil denne artikel blive optateret løbende.
Jeg vil vise en blanding af dukke- og barnevogne fra 1940-ca 1965. Det er lettere at finde billeder af barnevogne og da man den gang lavede kopier af de rigtige er det jo oplagt at det kan være begge kategorier.
De ældste af billederne fra Odder Museum med Brønd vogne


Min interesse for gamle dukkevogne går direkte tilbage til mine tidlige barndomsminder. Fra fireårs alderen blev jeg meget bevidst om, at jeg behøvede en lillesøster eller lillebror, men det forblev desværre et uopfyldt ønske. Jeg kiggede meget langt efter barnevognene i “Barnevognenes By” Herlev, hvor jeg boede fra jeg var 3 1/2 år i 1954 og brugte megen energi på at tegne dem.
Eksempler på mine egne dukkevogne erhvervet i en sen alder
Designet fascinerede mig, styrets form, stålophænget, der sad i læderstropper, kalechens form og håndtagets fine form for ikke at tale om den lille gennemsigtige rude i overlæderet.
Da jeg blev lidt ældre ønskede jeg mig brændende to ting :
- En glasdukke
- En dukkevogn fra tiden i halvtredserne.
De eftertragtede ting skulle ligne en rigtig baby og en rigtig barnevogn. Det er desværre meget svært at finde materiale om dukkevognene, men Odderfabrikken lavede på den tid dukkevogne om efteråret til salg til julen. De hed “Anni”, eller andre pigenavne og var tro kopier af de rigtige barnevogne. Det blev desværre for dyrt at fortsætte, fordi billigere udenlandske vogne kom på markedet. Jeg gætter på at det har været i slut 1960-erne.
Jeg var naturligvis også meget fascineret af billeder af vores egen tvillingevogn. Jeg ved ikke, hvad model det var undtagen, at den blev købt brugt og derfor var fra fyrrene.
Itkin og Brønd dukkevogne
Odder dukkevogne
Der var flere konkurrerende firmaer i danmark, der lavede barnevogne og solgte til isenkræmmere, cykelhandelere og meget få børneudstyrsforretninger, der var. Firmaerne hed Odder, Brønd, Scandia, Itkin og P.M. Knudsen med blandt andet dukkevognen “Aase”.
Jeg kan desværre ikke bestemme mærket på den skønne barnevogn med Alice taget ca. 1960 i Brumleby. Styret er engelsk, men både Brønd, Itkin og Odder lavede vogne, der ligner den.
Det er svært at se forskel på firmaernes modeller. De må have konkurreret hårdt.
De enkelte billeder kan stoppes undervejs
Brønd lå i Sønderjylland og Itkin på Amager Strandvej 124. Som jeg har forstået har det sidstnænte firma leveret til Brugsen, som ville sælge billigere barnevogne til befolkningen i de store fødselsårgange. Jeg har desværre ikke fået fat i nogen på Coop, som kan bekræfte den historie. Itkin havde dog også luksusmodeller.
Jeg har fundet en “guldgrube” på Odder Museums arkiv, idet Odder barnevognsfabrikken har foræret hele deres arkiv om det gamle materiale hos dem. Fabrikken fejrede 75 års jubilæum i 2015 og er den eneste nuværende danske barnevognsfabrik med gamle rødder.
Jeg var velkommen til at se det, men blev overvældet over, hvor meget der var. Fandt også brochurer på konkurrenternes vogne. Jeg må scanne materialet, men det er noget, der vil tage tid.
Et billede jeg har fået fra Odder Barnevognsfabrik ©MariaHolm