Ung under krigen

– Min mors Ruth Kølsters historie

 

Min mor besluttede sig for at rejse hjemmefra, da hun var udlært defektrice i Holbæk i juni 1944. Hun var af den overbevisning, at der ikke rigtig var jobmuligheder for hende som nyuddannet på Løveapoteket. Ej heller fremtid i provinsbyen.

Continue reading “Ung under krigen”

Ud på egen hånd

Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!

Continue reading “Ud på egen hånd”

Herning af alle steder

Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.

Continue reading “Herning af alle steder”

Vandgang i barndommen

 

De første minder om badning var at få lov at pjaske med vand i zinkbaljerne i haven. Dog kun, når det var hedebølge. Måske kan jeg i virkeligheden ikke huske det, men fordi vi har et billede af at vi sidder i baljen uden vand, bilder jeg mig ind at vi må have fået lov en sjælden gang.

Continue reading “Vandgang i barndommen”

Min far Aage Holm

 

”Gå stille med dørene”

Min far var ikke en mand af så mange ord, men brugte ordsprog og vendinger som ovenstående. Det var netop et meget centralt budskab, for han tålte ikke støj, da han sov så dårligt om natten. Han var en opfindertype, som elskede at gå alene nede i kælderen og lave ting.

Continue reading “Min far Aage Holm”

Vores første tid og følger af tidlig adskillelse

 

Ammet mod alle odds. Amning er noget, man gør af overbevisning. Det er også noget, der ofte går i arv. Min mormor har ammet sine børn. ( Der kan dog være masser af forhindringer til at gennemføre en amning, trods nok så stor en overbevisning.) Min morfar skriver om min moster Eva blev ammet godt et år trods slemme mælkebylder. Eva blev født i 1921 og var februarbarn. Jeg har som sundhedsplejerske mødt mødre med brystbetændelse og visse med lang behandling hos egen læge og på sygehus for bylder, opstået som mælkeknuder. I dag har vi antibiotika, men det havde man ikke dengang, før langt senere. Først Sulfapræparater og siden penicillin.

Min mormor Asta med Eva maj 1921
Min mormor Asta med Eva maj 1921

Continue reading “Vores første tid og følger af tidlig adskillelse”