Max Josef Itkin f.1886 i Rusland, kom til Danmark som barnevognsfabrikant via Sverige i 1908. Han og hans kone Elsa Itkin (f.1890 i Hamburg) bosatte sig i Elmegade på Nørrebro. Han var alene om at arbejde på barnevognene fra sit første værksted på Frederik 7’s gade på Nørrebrø, men fik hjælp af sin bror.

Som tyveårig i 1906 var han rejst fra sit hjem i Rusland til New York for at fuldføre sin uddannelse. Oplysninger fra to jubilæumsskifter i Odder Lokalarkiv og fra Københavns Stadsarkiv.

Jeg beundrer vores jødiske landsmænd, der som Itkin arbejdede hårdt for at slå igennem med sit erhverv. Allerede i 1911 er hans fabrik på Nørrebro igang, jeg har desværre ikke fundet en brochure fra den tid. Hvornår han flyttede fabrikken til Landemærket 9 er jeg usikker på, men fabrikken blev udvidet der over en lang årrække, hvor efter den engang i halvtredserne igen blev for lille og kom til en stor ny fabrik på Amager Strandvej 124 til de må have lukket sidst i 1960-erne.

Jeg er ikke i tvivl om, at det var progromer i Rusland, der drev dygtige mennesker som han til Danmark. Mange senere kendte mennesker har arbejdet sig op som han uden at belaste samfundet. Hvis de modtog understøttelse kunne de ikke få dansk statsborgerskab.

Min egen oldefar W. Mattern immigrerede fra Königberg til Nørrebro omkring 1850 og hørte til Sct. Petri kirke. Han var ikke jødisk, men klarede sig også som tømrer. Han flygtede med et par andre, Sadolin og Seifert for at undgå krigsdeltagelse.

Itkin katalog fra 1920 fra Landemærket 9

Allerede i 1920 har han også lavet dukkevogne og legevogne, gyngeheste og biler og noget, man kaldte “sportsvogne”, som må have været upraktiske at køre med.

Det første katalog, jeg har fundet er med en tysk skrift på forsiden, og vognene mindede om hestevogne som alle barnevogne på den tid. Han forstod at følge med tiden så hans vogne undergik meget stor forandring på de ca. 60 år firmaet fandtes.

 

Itkin katalog fra 1926

Itkin katalog 1929

 

Itkin katalog og historie fra 25 års jubileet 1936

Max Itkins vision har været at komme ud til de fleste europæiske lande herefter 1936. Der kom en verdenskrig i vejen. Sikkerheden omtales, idet de gamle høje flettede modeller med tynde hjul væltede alt for let. (Resten af oplysningerne var desværre scannet for utydeligt til at komme med her).

Itkin katalog 1940

I 1940 har Max Itkin desuden et kontor på Fifth Avenue i New York. Der gøres rede for et nyt patent, hvor kalechen skånes ved at vat rulles omkring sprøjlerne (de tværgående stivere, som ellers let fik voksduen i kalechen til at sprække.)

Her i 1940 Itkin kataloget er dukkevognene mere gammeldags 1930-er agtige end de rigtige barnevogne.

 

1945 kataloget

Her tages forbehold for materialerne, der kun kan holde, hvis man undgår stærk solskin og tørrer efter regn. De bruger de bedste materialer, der fås i den sidste del af krigen eller lige efter i 1945.

1948 Itkin kataloget

1950 Itkin kataloget i samarbejde med F.D.B.

40-års jubilæet for Itkin i 1951 Landemærket 9

Som ved forrige jubilæum nævnes sikkerheden også her idet, man har udviklet “sikre og giftfrie Itplas vulster”, som børnene kunne bide i uden skader på barn eller vogn.

1957 Itkin kataloget med billede af den store nye fabrik på Amager

1958 og 1959 Itkin kataloget

En annonce fra 50-års jubileæet for Itkin, hvor også konkurrenterne er med i 1961

 

I 50-års jubilæumsåret 1961 har Leo Gulmark fra Facebookgruppen Gamle København arbejdet for Itkin og skrevet :

 

Jeg havde en ansættelse hos Itkin i 1961 så jeg har fulgt mærket på afstand. Iøvrigt var udførelsen af vogne udført af Sadelmagere/polstrer, Karetmagere, Smede, Vognmalere som var det kareter!

 

Det sidste katalog jeg fandt på det kgl. bibliotek viser en kollektion, der skal få os til at tænke Itkin mærket i brug i hele verden i 1966

 

Det sidste katalog fra Itkin viser flotte vogne i omgivelser fra hele verden sidst i 1960-erne. Derefter er børneårgangene gået ned og der er ikke brug for så mange barnevogne og fabrikken på Amager Strand må være lukket.

Udtryk

“Fadding” blev brugt i mange år for hvad vi i dag kalder barnevognskassen. Dette udtryk jeg jeg set brugt i flere af de andre firmaer, måske mest fra Jylland. I halvtredserne stod der karosseri om kassen, som var af træ, peddirør, søgræs og senere metal og stof eller voksdug.

“Tarvelig” et udtryk som jeg har set blive brugt om “enkel” eller “billig” model.

Polstret vulst. Polstret kant rundt om kassen. Peddirør, søgræs har været brugt i de gamle flettede modeller. Celloid eller porcelænshåndtag fra tiden før plastik.

“Sprøjler” er de stivere, som sidder i kaleschen, så den kan lukkes op og ned.

 

Der er mange billeder i artiklen, men min hensigt er at vise katalogerne så fyldelstgørende som muligt over hele tidsperioden.