Min første tid

 

 

 

 

Min mor vidste der var mere end én, men blev ikke troet. Hun fortalte at de første måneder var hun så dårlig at hun blev indlagt på Holbæk sygehus for “hyperemesis gravidarium” dvs hun kunne ikke holde noget i sig og kastede op og tabte sig. Hun blev madet og fik fenemal. Hvad det har gjort ved os ved jeg ikke. Men rask blev hun og udskrevet og fik en glubende appetit. Kunne slikke gryderne og det har jeg også gjort selv!

This slideshow requires JavaScript.

 

Til sidst hævede benene og hun kunne kun være i gummistøvler! Hun fødte på Rigshospitalet Marie Julianesvej. Først kom Torben og så ti minutter efter kom jeg. På tredjedagen fik Torben en alvorlig krise og vi blev nøddøbt. Det er jeg sikker på gav vores mor håb. Det vendte også tror jeg. Vi lå med sonder naturligvis, ingen kan spise selv før henad 37.uge og vi var født 7-8 uger fortidligt. Dvs i uge 32.

Vi lå måske to uger eller tre på Rh. og derefter blev vi flyttet til Fuglebakken Børnehospital, hvor jeg selv både var som sygeplejeelev 20 år senere og arbejdede der inden jeg skulle være sundhedsplejerske i 1978-79 lige før optagelsen til sundhedsplejerskelinjen i Aarhus. Mere om det en anden gang.

Torben og jeg var godt to måneder gamle, da vi endelig kom hjem fra Fuglebakken Børnehospital på Frederiksberg. Det har været drøjt for vores mor at tage der ud med mælk. Det værste citat fra dengang var:

“Nu kommer den mor igen”!

Jeg tror det må have været fra Rigshospitalet, men holdningen mod forældre dengang var det samme. Vi personalet er de bedste til at passe børnene. Selv da jeg var i praktik på fødeafdelingen på Rigshopitalet i 1972 var det kutyme at forældrene først fik ansvaret, når de var fulgt ned af trappen og ud i det fri og hankene på indsatsen, som barnet lå i var overdraget til dem.

Desværre måtte hun kun komme med mælk hver anden dag tror jeg. Hun skriver selv i et brev til Asta og Emry, hendes forældre, hvor lang en tur det var med sporvogn.  Man havde på den tid ingen anelse om, hvad det gjorde ved børn at være adskilt fra forældrene. Min morfar skriver i sit brev til mine forældre at det er godt at de kan gøre lejligheden i stand på Tøjmestervej og tage sig tid til det, mens vi er indlagt. Hvor længe vi var på Rigshopitalet ved jeg heller ikke men nok mindst tre uger.

Ved et lykketræf kunne vores mor amme, da vi kom hjem. Det har jeg vist ikke selv oplevet som sundhedsplejerske at en mor kunne efter så lang adskillelse.

 

 

4 thoughts on “Min første tid

    1. Thank you for the comment Michael. After more than one year of blogging I felt it was time to start one in my own language to motivate for writing my memoirs also for my children and grandchildren to read later

      Liked by 1 person

  1. I will right away seize your rss as I can’t find your
    email subscription link or e-newsletter service.
    Do you have any? Please permit me know so that I may just subscribe.
    Thanks.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s