Vores første bil var en lille Renault som den mørke på billedet.

På Bygaden i Herlev lå en forretning af det navn. På en gammel opskrift, jeg selv har købt der engang i begyndelsen af 1960-erne står navnet trykt og at det er en blandt tre filialer i Husum, på Istedgade og så i Herlev min barndomsby.

I slut halvtredserne så jeg engang deres udstillingsvindue med vinterklædte Rosenbuddukker i snelandskab.

Det var det smukkeste, jeg endnu havde set i mit liv.

Jeg havde ikke en sådan Rosenbuddukke, som var engelsk og lignede en rigtig baby i miniformat. Men jeg anskaffede mig to i 9-10 års alderen, som jeg stadig har.

mine gamle dukker i strikket vintertøj

Min vuggeseng til Rosenbuddukke

Billedet tilhører Jette Christensen

Rosenbuddukke i lift

flere dukker i lifte

mine dukker og strikket tøj

 Billedet med cirklen foran dukkerne er venligst udlånt af Jette Christensen

Jeg var dybt betaget af netop det vindue en gang mellem 1956-59. Men jeg fik først dukkerne senere, men aldrig tøjet, som var strikket. Men jeg strikkede selv noget ubehjælpeligt noget, der stumpede, jeg ikke kunne vente til det blev færdigt. Skulle nogen ønske at vide mere om disse særlige dukker vil jeg henvise til siden Rosebud-Dukker.

Senere i min ungdom har jeg købt garn der i forretningen og har strikket to sweatre, som jeg var tilfreds med. Huen, som jeg endnu har opskriften til, så så smart ud på billedet, men de gange jeg har forsøgt mig, er det mislykkes for mig.

Herlev facebookgruppen har ikke kunnet bidrage med mere viden om butikken, bortset fra en, hvis mor strikkede modeler til dem.

Hr. Eskær og Torben og jeg i 1953

Eskær i deres Nimbus

Fru Eskær og Torben og jeg i 1956

Jeg lærte at sy og strikke mest hos min nabo fru Eskær. De boede i sommerhalvåret ved siden af os i deres havehus med udedas og uden indlagt vand. Vi nød når fru Eskær sås i sidevognen op ad deres havegang. Ellers var Eskær der så snart han kunne lave noget i sin have, men tog hjem til Brønshøj om aftenen i sin Nimbus.

Fru Eskær var tidligere dameskrædderinde og hjalp mig derfor, når jeg i teenagealderen kom med en tegning af noget, jeg gerne ville sy. Jeg fandt stoffet og hun tegnede et mønster, som hun lærte mig at sætte på stoffet og dernæst sy stoffet.

Inden den tid var det mest korstingsbroderi, jeg lærte hos hende. Jeg tror at min mor og mormor lærte mig at strikke, men det blev aldrig til indviklede mønstre.