Da vi boede på Tøjmestervej 8, fra 1951-1954 har vores mor vasket, mens vi sov til middag. Jeg har ingen erindring om det. Der har helt sikkert været en vaskekælder, hvor det er foregået, dog ikke med vaskemaskiner. Det har været meget mere primitivt og hårdt at vaske.
I huset i Herlev gik vores mor i kælderen en dag om ugen og det var en hel dag. Ser hende for mig med tørklæde om hovedet, kittel og grå gummistøvler med pelskant. Det var en lidt kedelig dag for os, fordi hun var dernede så mange timer. På et tidspunkt fik en meget primitiv maskine, der kunne få det varme sæbevand til at bruse op. Måske var det en Vølund tromlemaskine. Meget blev vasket i hånden efter først at være lagt i blød i et sort dybt kar som min far lavede med prop i bunden. I vaskerummet var der træbænke af høvlede glatte brædder. Jeg tror de har været brugt til at presse vandet ud af tøjet.
Når det lod sig gøre kom al tøjet udenfor huset på snore. Noget hang i læ, men andet frit spændt ud via en høj stang på græsplænen, så lagner og dynebetræk ikke slæbte hen ad jorden. Pludselig råbte vores mor:
Åh det regner- Vasketøjet!
og vi styrtede ud for at hjælpe hende med at få det ind.
Hun har også benyttet sig af et vaskeri. Vi gik med snavsetøjet i den trækvogn, vi fik i stedet for vores barnevogn. Der var en bestemt sødlig varm lugt på vaskeriet “Vest” på Marienlundsvej. Senere kunne vi få hvidvasken vasket i Herlev og det var som ”Vådvask”, idet det kom hjem for at blive hængt op.
I frostvejr kom vasketøjet ind som stive brædder og når det var tørt stod vi i stuen og trak lagener og dynebetræk i form. Vores mor i den ene ende og min bror og jeg i den anden under megen grin og falden på rumpen.
Desværre findes der ikke billeder af hverdagssituationer som vasketøj på snore mm.
Engang, da mine forældre var på en eller anden lille ferietur skulle Torben og jeg hente vasketøjet i Herlev. Vi glemte det i kælderen og dagen efter huskede vi, at det skulle op! Det lugtede surt. Jeg husker ikke, hvad vi gjorde eller om det blev opdaget. Jeg har en svag erindring om at vi måtte på vaskeriet og give det en omgang igen. Heldigvis var det ikke blevet jordslået, for det kan man jo ikke ændre.
Uldtøj og finvask blev altid vasket i hånden. Uldtøjet blev rullet i rene håndklæder og udenom det også i aviser. Det sugede vandet ud og hjalp med tørringen.
Min mor strøg det meste af tøjet og de fine ting blev strøjet under en fugtig klud. Dampstrygejernet var ikke opfundet. Jeg fik fra 6 års alderen lov til at stryge lommetørklæder og andre nemme ting. Fik lært at presse bukser om end det var svært.
I 1970-erne fik vi nok den første rigtige vaskemaskine og det må have været et mægtigt fremskridt for vores mor. Den holdt nok i 25 år, fordi den næste de fik holdt resten af deres liv. Min far døde i 2007 og min mor i 2008.
I barndommen kom vi i bad en gang om ugen og det rene tøj var så underligt stift. Jeg ville egentlig hellere have beholdt det, ”jeg havde gået til”. Min bror græd vist over at skulle skifte tøj. Han kunne som mange drenge ikke lide det. Ellers blev vi sandelig også vasket hver dag. Det var bare etagevask. Hårvask fandt sted liggende på køkkenbordet, hvor vores mor hældte vand blandet fra den kolde hane og en kedel med kogt vand. Vores far sparede nemlig på det varme vand. Det var vist nærmest lukket af om sommeren. Han var så god til at spare at han fandt på forskelligt. Bruseren kunne ikke hænges op for så stod man ikke for længe under den i teenageårene og vandet var indstillet til at være lunkent, da det ikke mere var lukket af. Vores far havde prøvet at mangle materielle ting som barn og han var meget bange for fattigdom.
Her I deres fineste tøj
Udover vask har jeg et dejligt minde om at vores mor lagde dyner og puder ud i varmt solskin på havebordet og i liggestole. Desuden blev alt overtøj og uldnet tøj luftet i solen en gang om året. En skik jeg har overtaget og når, jeg gør det tænker jeg på hende og de dejlige minder fra en fjern hverdag.
Barn&Mor 
2 thoughts on “Storvask og anden vask”