Øjebliksbilleder fra mit barndomshjems kælder

Det bliver kun glimt, da der ikke er en samlet historie omkring minderne fra kælderen. Da jeg boede i det nybyggede hus fra 1954-1970 strækker minderne sig over den tid.

Agerledet Legehuset
Legehuset bagest i haven i Herlev

Der findes ikke mange billeder af kælderen, så fantasien må tages i brug. 

Køkkentrappen fra trappen
Køkkentrappen fra trappen. Dengang var den i træ 

De første er fra tidlig barndom, hvor jeg var bange for at gå ned ad kældertrappen. Måske var der mørkt og frygten stammede fra en børnebog fra Herlev bibliotek, der handlede om trolde. Rædslen gik dog hurtigt over og forsvandt.

Om vinteren, når vejret var for dårligt til at komme ud kunne vi få lov at lege i kælderen. Et af rummene var tørrekælderen og på det cementgulv ved jeg at vi har løbet på rulleskøjter. Vi havde et par til deling. Måske kunne vi også hinke. Det kræver dog en vis alder at kunne hinke. I det rum var der et skab af massivt træ. Der gemte vores mor vores og hendes eget babytøj. Jeg plagede, om at måtte se babytøjet og en sjælden gang åbnede hun for pakkerne, der var pakket i avispapir udenpå og brunt papir inderst. Det var lige noget for mig at få lov at se. En erstatning for ikke at få mindre søskende. Jeg er glad for at jeg har det hele fra dengang.

I vaskekælderen stod vores mor i en hel dag ad gangen og vaskede og skyllede tøj. Hun havde grå gummistøvler på og kittel og tørklæde. Det var lidt kedelige dage for os, fordi hun stod der så længe. Farven på vægene der var stærk lyseblå.

Fyrkælderen ved siden af var lysegrøn og meget varm. I en del år stod koksfyret der. Der var en del af rummet, der var fyldt med koks. Asken var brun og blev brugt til at strø på trapperne og fliserne i snevejr. Da der blev skiftet til oliefyr blev det rum renere og i højere grad brugt til hobbyarbejde. Min mors porcelænsdukke med ledarme og ben lå der i en æske. Hovedet var meget smukt, men uden paryk og skilt ad fra kroppen. Jeg var dybt fascineret af den skønhed den havde trods tilstanden. Nu har jeg heldigvis fundet én næsten magen til.

Jeg forbinder et radiokrystalapparat med fyrkælderen, da min fars gamle krystalapparat stod der og man kunne høre et eller andet i det. Torben og jeg var af og til dernede om vinteren, hvor vi lærte at save med løvsav. Det kunne være figurer klippet ud af Anders And blade og klistret på tyndt træ.

Gangen og håndtagene på trappen op til køkkenet var malet i krads rød. Min far har enten fået malingen af min onkel L.P. eller købt det billigt. Måske var han farveblind, for farverne var meget kraftige og passede ikke særligt godt sammen.

Gangen var dekoreret med diverse pynt fra min fars barndomshjem. Et fajancefad med et snelandskab og savantesbord med savantefad, som jeg er glad for at have. Alle sko og støvler og pudsemidler og børster var i et grønt skab under kældervinduet. Så længe det hus blev beboet af vores familie, gik vi ind i huset via kælderen.

Viktualiekælderen var lysegul med træhylder og en rød kasse i fire dele skråtstillet på væggen. I den lå hvidtøl og sodavand. På hylderne stod syltede ting i store lerbeholdere og glas. Bagværk og desserter blev stillet der før fester blev afholdt. Ligeledes småkager og marcipankonfekt i dåser til jul. En gammel grøn spiritusflaske havde et optræk i bunden med “Ak du lieber Augustin”. Den spillede, når man lettede på flasken.

Trækassen med øl og sodavand
Trækassen med øl og sodavand

En gang på en mørk efterårsdag kom der en børstesælger og vil sælge børster. Vores mor ville ikke købe noget. Hun købte aldrig af dørsælgere. Han blev så gal da han gik, at han sparkede kældervinuet ind med det resultat, at der lå glasskår overalt i den kældergang. Det var uhyggeligt, men vores mor tog det roligt og forbød os at gå omkring glasskårene. Vi har stået på afstand og set det.

Samme sted i kældergangen har jeg stået og fået vintertøjet på til skolegangen. Det var tredje klasse. Min mor havde syet en mørkeblå teddybearfrakke med hætte og rødternet for. Jeg kunne ikke selv lukke den helt op så det gjorde hun og stoppede vanterne op i ærmerne. Det var hyggeligt, men siden hen svært at klare det selv i skolen. Desværre blev der aldrig taget billede af den frakke, som var en jeg kunne lide.

DSC01668-1

Ikke hele kælderen var gravet ud. Under soveværelset var der en krybekælder. For at komme derop, måtte man kravle op ad en stige, der var indbygget bag lågen. Uden på stod der med sirlig skrift “Gæsteværelse”. Man kunne ikke gå oprejst derinde og julepynt og havestole og æbler i kasser opbevaret der. Jeg har minder om at krybe ind længst inde med en legekammerat og lave hule der med bøger og blade og lommelampe. Der var koldt og lugten af æbler var dejlig. På billedet ses “Gæsteværelset” til venstre.

De sidste minder jeg har fra kælderen er at komme meget sent hjem fra studenterfester og liste meget lydløst ind gennem kælderen og op ad køkkentrappen i den tro at forældrene ikke hørte mig.

På udflugt med vores lærer i første klasse

Min tvillingebror startede i første klasse den 12.august 1958. Vi havde ventet længe på det store øjeblik og var meget parate. Vi var 7 1/2 år. 0. klasse var endnu ikke opfundet. Det havde taget noget af forventningen væk fra os, om vi havde gået i en sådan.

Skolebillede fra Borgerdigeskolen foråret 1959
Skolebillede fra Borgerdigeskolen foråret 1959

Jeg var ikke klar over at vi skulle på udflugt med klassen. Den første var til anlægget bag gadekæret og ved siden af kirkegården i det centrale Herlev ved Bygaden og Torvet. Målet for udflugten var den nyligt indviede glasserede skulpur med børn, der vokser op af jorden som en slags hyacint. Herlev var “Barnevognenes By” og anledningen var 50 års jubilæet for Herlev kommune.

Olaf Stæhr-Nielsen Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum
Olaf Stæhr-Nielsen Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum

Olaf Stæhr-Nielsen. Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum
Olaf Stæhr-Nielsen. Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum

Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum
Olaf Stæhr-Nielsen. Stentøjsskulptur ved Herlev Rådhus. Indviet i 1959 i anledning af Herlevs 50 års jubilæum

Olaf Stæhr-Nielsen  "Monolit"
Olaf Stæhr-Nielsen “Monolit”

Vi har været der med vores mor, så jeg husker, at jeg ikke forstod, hvorfor det var så vigtigt at vi gik derned i skoletiden. Jeg mindes ikke at vi fik nogen forklaring på skulpturen. Bare at vi så den og gik tilbage til Borgerdigeskolen.

I dag værdsætter jeg skønheden i børnefigurerne med de glasserede blomster eller blade over dem. Min tvillingebror var så venlig at køre til stedet og fotografere statuen her i marts 2020 nu 61 år senere.

Barnevogne foran HB i Herlev
Barnevogne foran HB i Herlev

Vi havde Frk. Bøegh i første og anden klasse. I den periode tog hun os en vinterdag til Dyrehaven til en stor kælkebakke og en anden gang til National Museet i Stormgade. Vi gik rundt og ledte efter indgangen. Dengang gik man ind i en lukket gård overfor Christiansborg. Efter at have set udstillingen i meget færre bygninger end i dag, spiste vi vores lunkne madpakke i en garderobe beregnet for skolebørn.

Udstillingen var den gammeldagse med vitriner op ad alle vægge fyldt med rarieteter. Måske gjorde Solvognen et indtryk på mig.

Efter 2. klasse rejste Frk Bøegh desværre tilbage til Sønderjylland, hvor hun havde fået arbejde. Hun var en god lærerinde, som var både mild og havde en naturlig autoritet over sig.


Jeg værdsatte mest at være i klassen og øve håndskrift og at læse og skrive. Men de få udflugter vi havde har sat sig fast.

En tur til Herlev i 2020

Et opslag om en udstilling på Herlev bibliotek om Bymidten før Punkt1 blev til omkring 1971 fik mig til at prioritere et besøg. For engangs skyld tog jeg dertil med S-tog og genoplevede, derfor barndommens minder ved at gå fra stationen på til Herlev centrum. Meget er forandret, men mange boligkarréer, som der som dengang.

I barndommen var Bygaden langt hyggeligere, da Punkt 1 i min mening er en hæslig betonklump, som har skæmmet byen siden den blev opført. På et tidspunkt har den skiftet navn til Herlev Bymidte Butikscenter. De der har stået for bystyret har aldrig tænkt over, om det nye skulle virke harmonisk sammen.

Desværre var der ikke mange gamle billeder fra mine erindringer fra tidlig barndom. I min forrige artikel om Gamle Herlev findes nogle billeder fra samme områder i midtbyen. Jeg savner ét af en slagter, der lå først i Bygaden. De sorte oksehoveder ved siden af skiltet over forretningen gjorde et dybt indtryk, dengang i fire-fem års alderen. Jeg tror den blev revet ned, da man opførte HB den første brugsforening med selvbetjening i Herlev. Jeg har også et minde om en fiskeforretning og en osteforretning lige i samme område. Den sidste havde koldt vand løbende ned ad vinduet og fiskene lå på knust is. På hjørnet overfor biografen lå Bikuben. Der satte vi lidt sparepenge ind og havde sparemærker. Jeg husker ikke helt, hvad de sparemærker gik ud på.

Der lå en række murermestervillaer hele vejen langs Bygaden og til Ringvejen. De er desværre alle væk for mange år siden og jeg har aldrig set billeder af dem. Jeg ved, at jeg engang imellem fik lov at hente min far på knallert, når han kom fra Thorsgade på det ydre Nørrebro. Jeg gik langs med de villaer forbi Herlev Skole og mødte ham et sted. Sad jeg mon på knallerten på vej hjem?

Helt sikkert kom jeg forbi Vestergården på den strækning. Jeg har mange minder om stilheden og lugten i lægeventeværelset og fra ismejeriet overfor lægen. I det lokale var min mor til fodterapeut få dage før hun døde i oktober 2008.

This slideshow requires JavaScript.

Lejligheder i Hollywoodbygningen i Herlev
Lejligheder i Hollywoodbygningen i Herlev

Mellem Ringvejen og Herlev kirke ligger de skønneste karréer. Den del af dem, der ligger øverst mod Punkt 1 hedder Hollywood. Det ligner sig selv fra min barndom. Dog er forretningerne ucharmerende, men fungerer dog. I min artikel om at købe ind er de  minder beskrevet.

This slideshow requires JavaScript.

 

Billeder fra min barndomsby Herlev

Postkort fra Ringvejskrydset og Herlev Hovedgade fra først i 50-erne
Postkort fra Ringvejskrydset og Herlev Hovedgade fra først i 50-erne

Jeg kan ikke lade være med at samle billeder fra barndommens Herlev. Bygaden var dengang anderledes charmerende end fra ca 1970, hvor betonklodsen Punkt 1 blev bygget som et forretningscenter i slutningen af Bygaden mod Hovedgaden eller Frederikssundsvej.

Dengang vi boede der fra 1952 til jeg flyttede hjemmefra i 1970 tog vi ikke billeder i byen. Alle disse billeder er fra Herlev Lokalarkiv, som heldigvis har sørget for at gemme dem. I marts 2020 vises en udstilling på Herlev Bibliotek med netop billeder fra en fjern tid.

Fra Stationen. S-togsturen tog ca. 25 minutter til Københavns centrum.

Det tog os ca tyve minutter at gå fra barndomshjemmet på Agerledet til stationen. Der var ingen god busforbindelse til stationen, så vi gik. Det var en lang tur for små ben. Jeg brugte senere nogle af mine fødselsdagspenge på charms til mit sølvarmbånd i Helmers Guld og Sølv, som lå mellem disse forretninger tæt på stationen.

Herlev Bygade møder Herlev Hovedgade

Jeg er glad for at der findes billeder af Schous Sæbehus. Duften var intens og der blev købt noget der en sjælden gang og særligt til jul. Den lille blomsterforretning blev også kun besøgt til jul af vores familie. Barnevognen er et pragteksemplar fra halvtredserne.

Flere billeder fra Hovedgaden i retning mod Skovlunde og Ballerup

Jarpmark Skobutik i Herlev på Hovedgaden i nye lokaler. Foto Herlev Lokalarkiv

Jarpmark Skobutik i Herlev på Hovedgaden i nye lokaler. Foto Herlev Lokalarkiv

Skoæskerne stod fra gulv til loft og lokalet duftede af læder. Vi fik sko, der var for store fra nye af og de var derfor svære at gå i. Damen kunne ligne min mor, men hun gik aldrig med barnevogn, da kun kun fik os tvillinger. Vognen er en Scandia fra slut 1950’erne, der kunne klappes sammen og lægges i en bil. Itkin havde en tilsvarende allerede i 1950.

På den anden side af hovedgaden lå en række små forretninger, som vores mor ofte handlede i. De var ikke så langt fra, hvor vi boede og lå i en række beboelsesejendomme. Den sidste var en boghandel, der var propfuld ved juletid. Hos Farmaceuten, en forløber for Matas var en mand ansat med en kunstig arm.

De 7 eller 8 små forretninger. Foto Herlev Lokalarkiv
De 7 eller 8 små forretninger. Foto Herlev Lokalarkiv

Optog til fordel for en årlig indsamling til fordel for børn
Optog til fordel for en årlig indsamling til fordel for børn. Foto Herlev Lokal arkiv

 

Fra Bygaden og Herlev Torv

This slideshow requires JavaScript.

På vaskeriet fik vi af og til vasket en såkaldt “våd vask”. Vi hængte det til tørre derhjemme. Plejehjemmet var et af mine første rigtige arbejdssteder, hvor jeg tjente penge til min Englandsrejse efter studentereksamen. Vinde Nøglegarn forretningen har en særlig plads i mit hjerte, da de engang havde en udstilling med små Rosenbuddukker i strikket vintertøj. Legetøjsforretningen så vi kun i korte øjeblikke for at købe glansbilleder eller hønseringe. Børnebiblioteket åbnede en hel ny verden op for mig med bøger som Pippi Langstrømpe, Bulderbybørnene og Laura bøgerne.

Ringvejen og Posthuset og Kilometerhusene

Da posthuset og Komunekontoret blev bygget var der rigeligt plads til det hele. Sygesikringen betalte man i en villa ved Tornerosevej/Hovedgaden. Da jeg om sommeren arbejdede på plejehjemmet i 1969 og 70 gik jeg efter arbejdstid ned til Ringvejen og afleverede nogle brune kuverter på kommunekontoret. Klientellet var meget forskelligt. Nogle få var fuldstændigt selvhjulpne 60-årige, der bare havde et værelse og andre var fuldstændigt umælende og hjælpeløse i deres senge eller lænestole.

De mange lejligheder på billedet til højre skulle rumme nogle af de mange børnefamilier i “Barnevognenes By”

Plejehjemmet, Biografen og Irma overfor kirken

Jeg var med til at indvie Irma i ca 1958. Vi piger fik en hula hop ring. Det var flot. Vi samlede små plastikstumper af en elefant i en kuglekæde. De lå i kaffepakkerne. Det var ret svært, men vi lærte at gøre det hurtigt til sidst. Der var bedre plads i butikken end i HB på torvet, hvor man gik ind en vej rundt om en hylde og tilbage til kassen ad en anden vej i en u-form.

Jul i Herlev

Tak til Herlev Lokalarkiv for lån af billederne

Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Fra min mors brev i sommeren 1957 til min morfar, der lå på Holbæk Sygehus:

I går var William og Bodil her med børnene og Niels Henrik. Da det regnede måtte vi voksne opholde os inde, men børnene indviede deres lille legehus, som nu er gjort lidt mere i stand, idet vi har sat gardiner op, der er malet på væggene, bænke, bord og en lille taburet er malet i kraftige farver, og det mest spændende for ungerne er en lille vandhane, vaskekumme og lille køkkenbord af parketbrædder, hvor de kan vaske hænder, idet der er anbragt en flad zinkbeholder på taget.

Lisbeth og Per var vældig glade for det, tror jeg da.

Continue reading “Legehuset”

Scandia Barnevogne

Da jeg selv fik min førstefødte i 1980 var der kun to kendte danske barnevognsfabrikker herhjemme. Den ene var Odder, som findes endnu og har navn efter byen udenfor Aarhus. Stifteren havde det flotte navn Roland Petry og kunne have givet sine vogne dette navn. En anden med et flot navn er indvandreren Max Josef Itkin, der omkring 1911 begyndte sin fabrik på Landemærket 9, i det indre København. Hans fabrik blev kaldt Scandinavisk barnevognsfabrik og flyttede til Amager Strand engang i 1950-erne, da de store børneårgange var på sit højeste. Se min artikel om Itkin om et par dage.

Jeg har længe ledt efter spor af Scandia fabrikken, som konkurrerede så hårdt med Odder i min tid som ung mor. Først forleden, da jeg kiggede en masse scannede billeder igennem fra Småtryksamlingen på det Kgl. Bibliotek fandt jeg navnet Oluf Christiansen sat på tværs over Scandiamærket fra først i halvtredserne. Da jeg slog hans navn op kom der lidt information op om fabrikken, der lå i Herlev i min barndom. Generatorvej 14, 2730 Herlev. Tænk om jeg havde vidst det og i min barndom kunne have fået en lille omvisning. Jeg som sværmede for barnevogne allerede dengang. Men eftersom jeg nok holdt det for mig selv, blev der ikke mere af det.

Fabrikken har været ny i 1952 så jeg regner med at det er et af de første kataloger

På mærket ses fabrikantens navn Oluf Christiansen i ringen udenom Scandia

 Fra ca. samme tid 1958

 

Scandia blev i 1998 opkøbt af Odder på et tidspunkt og fortsatte produktionen af begge mærker på fabrikken i Odder. Odder er opkøbt af blandt andet børneudstyrforretningskæden BabySam. Mærket Scandia laves ikke mere.

This slideshow requires JavaScript.

 

Jeg valgte en Scandia (Conny) til min førstefødte, fordi den var væsentligt billigere end en Odder og alligevel pæn. Moden var skiftet fra det meget romantiske i engelsk stil til det mere enkle. På Småtryksamlingen fandt jeg en brochure fra 1978 med den samme model bare i fløjl. Min var i mørkeblå nylon. Den blev aldrig sig selv efter en flyvetur til Mallorca. Den kolde luft og ublid behandling flænsede den op i kalechen og i siden. Dog blev den repareret og holdt til mine fire børn, der kom i hurtig rækkefølge på 6 år.

 

Barndommens Tivoliture

 

Den første gang vi var i Tivoli var sommeren 1954, hvor min tvillingebror og jeg var 3 1/2 år. Vi vidste naturligvis intet om Tivoli og jeg husker ikke forberedelserne andet, end at vi står på den nyanlagte terrasse i ved det nybyggede hus i Herlev. Der var endnu ikke lavet hegn om den og i stedet for fliser er der det bare jord.

IMG_1747

Continue reading “Barndommens Tivoliture”

Billeder fra mit barndomshjem 1987

Min forældre i Herlev i mit barndomshjem og foran Punkt1 i Herlev, (som nu skal rives ned.)

 

1987 blev det sidste år jeg var gift med mine børns far. Mit barndomshjem i Herlev blev et åndehul for mig og mine børn og som regel kom vi der om lørdagen. Så længe de var små var huset og haven alt rigeligt, men de ældste var hurtigt på farten for at finde kammerater og udfordringer på legepladserne, som jeg også valfartede til med barnevogn og klapvogn.

Continue reading “Billeder fra mit barndomshjem 1987”

Minder fra min skoletid

 

 

 

Da min gamle skole Borgerdigeskolen i Herlev fyldte 50 år i 2008 var det også 50 år siden min tvillingebror og jeg startede i første klasse. I den anledning skrev vi begge om vores oplevelser i den tro at folk på skolen ville interessere sig for skolens start. Om ikke andet så er det altid sjovt selv at huske tilbage på tiden. Jeg gik der fra 1958-1967.

Continue reading “Minder fra min skoletid”