Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Continue reading “Legehuset”

Scandia Barnevogne

Da jeg selv fik min førstefødte i 1980 var der kun to kendte danske barnevognsfabrikker herhjemme. Den ene var Odder, som findes endnu og har navn efter byen udenfor Aarhus. Stifteren havde det flotte navn Roland Petry og kunne have givet sine vogne dette navn. En anden med et flot navn er indvandreren Max Josef Itkin, der omkring 1911 begyndte sin fabrik på Landemærket 9, i det indre København. Hans fabrik blev kaldt Scandinavisk barnevognsfabrik og flyttede til Amager Strand engang i 1950-erne, da de store børneårgange var på sit højeste. Se min artikel om Itkin om et par dage.

Jeg har længe ledt efter spor af Scandia fabrikken, som konkurrerede så hårdt med Odder i min tid som ung mor. Først forleden, da jeg kiggede en masse scannede billeder igennem fra Småtryksamlingen på det Kgl. Bibliotek fandt jeg navnet Oluf Christiansen sat på tværs over Scandiamærket fra først i halvtredserne. Da jeg slog hans navn op kom der lidt information op om fabrikken, der lå i Herlev i min barndom. Generatorvej 14, 2730 Herlev. Tænk om jeg havde vidst det og i min barndom kunne have fået en lille omvisning. Jeg som sværmede for barnevogne allerede dengang. Men eftersom jeg nok holdt det for mig selv, blev der ikke mere af det.

Fabrikken har været ny i 1952 så jeg regner med at det er et af de første kataloger

På mærket ses fabrikantens navn Oluf Christiansen i ringen udenom Scandia

 Fra ca. samme tid 1958

 

Scandia blev i 1998 opkøbt af Odder på et tidspunkt og fortsatte produktionen af begge mærker på fabrikken i Odder. Odder er opkøbt af blandt andet børneudstyrforretningskæden BabySam. Mærket Scandia laves ikke mere.

This slideshow requires JavaScript.

 

Jeg valgte en Scandia (Conny) til min førstefødte, fordi den var væsentligt billigere end en Odder og alligevel pæn. Moden var skiftet fra det meget romantiske i engelsk stil til det mere enkle. På Småtryksamlingen fandt jeg en brochure fra 1978 med den samme model bare i fløjl. Min var i mørkeblå nylon. Den blev aldrig sig selv efter en flyvetur til Mallorca. Den kolde luft og ublid behandling flænsede den op i kalechen og i siden. Dog blev den repareret og holdt til mine fire børn, der kom i hurtig rækkefølge på 6 år.

 

Barndommens Tivoliture

 

Den første gang vi var i Tivoli var sommeren 1954, hvor min tvillingebror og jeg var 3 1/2 år. Vi vidste naturligvis intet om Tivoli og jeg husker ikke forberedelserne andet, end at vi står på den nyanlagte terrasse i ved det nybyggede hus i Herlev. Der var endnu ikke lavet hegn om den og i stedet for fliser er der det bare jord.

IMG_1747

Continue reading “Barndommens Tivoliture”

Billeder fra mit barndomshjem 1987

Min forældre i Herlev i mit barndomshjem og foran Punkt1 i Herlev, (som nu skal rives ned.)

 

1987 blev det sidste år jeg var gift med mine børns far. Mit barndomshjem i Herlev blev et åndehul for mig og mine børn og som regel kom vi der om lørdagen. Så længe de var små var huset og haven alt rigeligt, men de ældste var hurtigt på farten for at finde kammerater og udfordringer på legepladserne, som jeg også valfartede til med barnevogn og klapvogn.

Continue reading “Billeder fra mit barndomshjem 1987”

Minder fra min skoletid

 

 

 

Da min gamle skole Borgerdigeskolen i Herlev fyldte 50 år i 2008 var det også 50 år siden min tvillingebror og jeg startede i første klasse. I den anledning skrev vi begge om vores oplevelser i den tro at folk på skolen ville interessere sig for skolens start. Om ikke andet så er det altid sjovt selv at huske tilbage på tiden. Jeg gik der fra 1958-1967.

Continue reading “Minder fra min skoletid”

Fuglesang og hinkesten

 

Lige nu høres fuglesang. Det er lige livsbekræftende hvert år. Da jeg var barn vidste jeg ikke hvilke fugle, der sang hvad. Det har jeg sat mig ind i igennem de senere år, som en slags sport.

Musvitten, der høres så meget i april, forbinder jeg med at tegne hinkeruder og at hoppe fra rude til rude og støde til hinkestenen med så få ekstra hop som muligt. Det er en leg, der kræver god kondi og koordineringsevne og balance.

Continue reading “Fuglesang og hinkesten”

Ud på egen hånd

Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!

Continue reading “Ud på egen hånd”

Herning af alle steder

Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.

Continue reading “Herning af alle steder”

Vandgang i barndommen

 

De første minder om badning var at få lov at pjaske med vand i zinkbaljerne i haven. Dog kun, når det var hedebølge. Måske kan jeg i virkeligheden ikke huske det, men fordi vi har et billede af at vi sidder i baljen uden vand, bilder jeg mig ind at vi må have fået lov en sjælden gang.

Continue reading “Vandgang i barndommen”