Huset bygges & nogle af vores lege

huset set fra havelågen og Eskærs have
huset set fra havelågen og Eskærs have

Det første minde jeg har om huset i Herlev var en gang inden det var færdigt i 1954. Kælderen var gravet ud og der har ligget brædder over kælderloftet, som senere skulle danne gulv for selve huset. Murene har sikkert været lavet. Det der står tydeligt var at en malerspand faldt ned i kælderen og at min far troede det måtte være vores mor, der havde gjort det. Det var noget meget slemt forstod jeg. Men hvem havde egentlig stillet den på et løst bræt?

Min onkel L.P. var ingenør på en farvefabrik og min far har nok fået malingen billigt. Det var god kvalitet, men meget skrappe farver, der blev brugt til at dekorere kældervægene med. Måske var min far farveblind. Ned ad kældertrappens var væggene bourgogne røde og gelænderne grønne, et rum var lysegrønt vaskekælderen lyseblå og gangen ud til kælderdøren var krasgul.

Mens det endnu var havehus havde vi engang besøg af Ingrid en stor pige fra samme gård på Tøjmestervej 8 i 2400 Nordvestkvarteret. Vi har billeder fra den varme sommerdag og vi er klædt ud i vores mors tøj.

 

Jeg har altid så længe jeg kan huske tilbage set i det album vi havde om vores barndom. Det gør, at jeg synes jeg husker situationerne, selvom jeg nok bare husker billederne. Vi fik noget arvet legetøj af hendes familie. Det der står klarest er to gamle ukurante trehjulede cykler med træsæde. Den ene med et aflangt sæde, hvor der måske kunne sidde to små på. Der findes ikke billeder, men jeg har fundet noget, der minder mig om dem.

Billeder fra facebook desværre har jeg ikke nøjagtig kilde

Som skrevet i forrige artikel om vasketøj var vores mor meget renlig. Torben syntes også han skulle vaske, eller vi begge? Han havde en ”Lille Rød Vovse”, der var kommen fra en lille rød vovsefabrik som han sagde. Den skulle vaskes og dermed blev den smallere, slappere og den flotte røde farve trængte over i det hvide. Han havde fået den af vores morfar og mormor, som kaldte den en ”Skottehund”. Jeg ser for mig synet af den, da den hænger i ørerne på det vifteformere træstativ, der var hængt op i badeværelset over bidetet.

Min mor hængte nylonstrømper op til tørre på de pinde. En gang og kun én gang prøvede jeg at trække i dem og se, hvordan de snurrede rundt om pinden. Vi havde så meget respekt for vores mor at bare hun så streng ud, så gjorde vi det ikke mere. Jeg har også fornemmelsen af smagen af sæbe i munden, da jeg syntes det var sjovt at sutte på vaskekluden. Min far har skrevet i sine erindringer at han gjorde det samme med en svamp.

Fra mine forældres rejse til Frankrig i 1949

Bidet havde vi, for min mor og far havde været på bryllupsrejse i Paris og Nice i 1949 og der må min mor Ruth have stødt på det og blevet fascineret af det. Det var også meget praktisk, når mans skulle vaske fødder eller numse. Mens huset var på tegnebrættet var vi med på en tur til en forretning på Nørrebro med badeværelsesudstyr. Lige inden for døren var der sat toiletting i porcelæn i børnestørrelse. Måske kunne det snurre rundt som en karrusel. Det var jeg dybt betaget af. En lille minilegeplads, der fortalte, at her var børn velkomne.

-bidet_weiss-by-basan1980-at-german-wikipedia
-bidet_weiss-by-basan1980-at-german-wikipedia

Min far samlede regnvand op i zinkbaljer flere steder rundt om huset. Det var meget værdifuldt til vanding. Engang kom jeg til at vælte en for at se, hvordan det så ud. Det gjorde jeg ikke mere.

Jeg ville så gerne være kreativ allerede i 4 års alderen, men hvor var det svært. Jeg lagde min gummidukke oven på noget stof og klippede bukser uden om. Da det skulle sys sammen, blev det jo meget for småt. Heldigvis vidste min mor, hvordan det skulle klippes, så dukken kunne komme i dem. En anden gang drømte jeg om at få lavet en vugge og prøvede at hænge noget voksdug op over en dukkeseng. Min far kunne så let som ingenting have lavet en vugge med himmel, men da jeg ikke spurgte ham, fik jeg det ikke. Gummidukken havde åbne øjne, men jeg ville have den skulle sove. Min mor tog sin fyldepen og tegnede øjenvipper, der viste den sov. Lidt efter skulle den vågne, men så ville min mor ikke lave det om hele tiden. Jeg glemte den ude i haven et efterår og fandt den, da sneen var væk. Da var dukken helt bleg og grå.

This slideshow requires JavaScript.

I tre- fireårs alderen gjorde det også lykke, når vores forældre legede skjul med os og vi hørte vores far sige:

Nej de er heller ikke nede i skufferne efter at han havde trukket køkkenskufferne ud

Der var et hul under køkkenbordet, hvor en sammenklappelig taburet stod. Der kunne vi så gemme os og klukle over, at han ledte i skufferne.

En af de bedste ting vores far gjorde for os var at sætte et legehus op. Vi blev vist lidt mere populære på vejen ved at have et legehus. På taget var monteret en firkantet blikbeholder, som samlede regnvand op og inden for var køkkenbord og håndvask med rindende vand, så længe, der var vand i beholderen. Døren var todelt, som på en hestestalddør. Huset var gult og dørene grønne. Der findes et billede, hvor hele familien var der ude. Dvs. en faster, en onkel, en kusine og hele vores familie.

Legehuset
Min kusine Lisbeth med familie og min familie i legehuset 1960

 

Jeg fatter ikke, hvordan vi kom ind eller ud. Legehuset lå bagest i haven og lige til højre for fandtes en lille havelåge ind til naboerne Eskærs. Den var sat op, fordi vi var bange for at gå udenom på fortovet og ind på de daglige besøg hos Eskærs. Overfor Eskærs var der en tilflyttet familie fra Vesterbro med fem børn. De sloges i familien af og til og en af drengene slog en gang Torben ind i hækken. Vi gik den lange tur ned til politistationen næste dag for at melde det. Vi undgik al form for kontakt siden.

Min far kunne finde på at fælde træer uden at spørge min mor. Det blev hun ked af, men vænnede sig hurtigt til at de var væk.

Legehuset blev revet ned, da vi flyttede hjemmefra og veg pladsen for et redskabsskur og cykelskur. Da jeg fik børn byggede min far et nyt legehus. Det første var dog det eneste rigtige.

Vores mor sagde, at vi ikke måtte sige, at vi kedede os, så det gjorde vi heller ikke, men fandt på noget ude eller inde.

Et hit var at få sprittabletter til et lille blikdukkemomfur og så varme leverpostej og måske havregrød og pandekager? Det kunne lugte svedent, men smagte skønt. Vi kunne også finde på at lave billeder fra Anders Andblade, som man dryppede med varm stearin. Når det stivnede kom der et billede på bagsiden. Det var naturligvis kun under voksenopsyn.

IMG_2680
Et legetøjskatalog med søde ting at ønske sig

Andre indendørs lege var ”Skjul” bag gardiner, i skabe under borde, blindebuk i gangen, hvis der var nogen på besøg. Mine to fætre også fra Herlev kom en gang i mellem og så var det altid ”Røvere og soldater” eller “Politi og Tyve” eller ”cowboydere og indianere”. Alle tre lege var ens og jeg kedede mig bravt.

Jeg havde en veninde på vejen, som jeg legede med dukker med. Ellers legede vi mest alene. Vores mor var god til at fortælle om sin barndom under hverdagene, når vores far var på arbejde. Det lød altid meget spændende at de havde været ”mange” søskende og havde masser af kammerater. Vi skulle rydde bordet inden vores far kom hjem kl. 16.30 træt og sulten. Vi spiste tidligt og bagefter hvilte han sig. Tonen skiftede om, da han kom og alt blev mere ordknapt.

Jeg brugte megen tid på at tegne og drømte om babyer, så det var det jeg tegnede og barnevogne. Vi klippede påklædningsdukker og lavede julestads i lange baner. De nemme ting, som guirlander og musetrapper. Der blev lavet melklister, når vi havde brug for lim og vi måtte farve små pastastjerner som perler.

Hjerter blev flettet fra tolvårsalderen. Det endte med at blive efter meget indviklede mønstre. Jeg lærte meget af min far omkring kvalitet. Han spurgte mig engang, hvorfor væggene på mine hustegninger var skæve. Det havde jeg aldrig tænkt på og siden blev de lige. Når jeg lavede håndarbejde, vendte han det på vrangen og så, hvordan det så ud. Nå så lærte jeg, at det skulle være ordentligt på begge sider.

Ude var det sjippe, hinke, gå på stylter rulleskøjter med stålhjul, der slog gnister, ”boldebande” som vi sagde om en sandbunke med kanaler lavet til bolde.

Billedet er fra et facebook opslag. Jeg husker desværre ikke kilden 

Rulleskøjter
Gammeldags rulleskøjter med metalhjul

Spille bolde op ad en væg. Det var svært. Min mors generation var bedre til det.

One thought on “Huset bygges & nogle af vores lege

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s