I dag genhørte jeg en del af et interview fra 1973, som min tvillingebror lavede med vores mormor i hendes hjem i Bagsværd, hvor hun boede efter hun var blevet enke i Holbæk i 1957. Hendes fire børn boede i Bagsværd/ Lyngby, Vangede og Herlev og ønskede hende nærmere dem. Hvordan hun selv oplevede det, ved jeg ikke andet, end jeg tror hun led af savn efter sit netværk i Holbæk og prøvede at overkomme savn og sorg fra barndommen og ungdommen i Nyboder i København.
Asta blev født på Rigshospitalet i 1890 og hendes første barndomshjem var Haregade 11 overfor Kadetskolen. Hun har set unge piger blive hentet i kane derfra og måske skulle de til fest. Familierne, der alle var knyttet til Holmen enten som bådebyggere som hendes far William Nielsen eller officerer, som havde mange børn, der var klædt fint. De flyttede til Elsdyrsgade tæt på, sikkert en lidt bedre lejlighed og der husker hun at hun kunne lide at gå tur med små børn i de høje barnevogne. Først da hun var ti år får hun en lillebror Svend. Hendes mor Laura f. Mattern fik også tvillinger, to drenge, hvor den ene døde ved fødslen og den ande to uger efter. De blev også født på Rigshospitalet og da Asta kun var godt et år gammel har hun fået fortalt at den overlevende lå i en muffe. Det var noget, man havde om hænderne for at holde varmen lavet af skind. Hendes mor Laura var naturligvis længe om at komme sig. Laura havde gået i tysk pigeskole på Sct. Petri skole. Min mand Henry og jeg har flere gange været på Sct. Petri kirke for at forhøre os om, de ved noget om indvandrede folk fra Tyskland, som kom i den kirke. Desværre virker det ikke som om de ved noget.
Lauras far var sammen med en del andre unge fra det daværende Königberg, der dengang var Tyskland. Hun nævner Seifert og Stilling, som nogle af de unge, der siden klarede sig godt i Danmark. De var flygtet for at undgå en krig eller bare militærtjeneste. Vi tror, det må have været i 1840-erne. Vi ved at Mattern og hans danske kone Birgitte slog sig ned i kvarteret omkring Sankt Hans Torv på Nørrebro. Asta fortæller, at moderen Laura f. 1864 havde mange søskende og at Laura hverken lærte ordentligt dansk eller tysk. Hun måtte ud at arbejde straks efter skolen på en fabrik og siden tjente hun hos en solodanser Hans Beck og må have været vellidt, for hun fik nogle fine lysestager, som et af hendes børn arvede.
Lauras far Vilhelm Mattern var snedker og Asta havde nogle fine møbler han havde lavet. Laura var også hos en tapetserer, hvor fruen var så renlig at de skulle skure og skrubbe hele tiden. Ovnen skulle rengøres selvom den var gloende varm.
Laura og William blev gift i 1889 under meget små kår. Laura har altid haft jobs med rengøring og madlavning og selv før Asta kom i skole måtte hun udholde at være alene hjemme indtil moderen kom hjem ved ti-tiden om formiddagen. Hun var både bange og ked af det, fortæller, at hun engang hoppede ud af vinduet, fordi nogle drenge i lejligheden over drillede hende. I Nyboder var lejlighederne meget små og der var en indre trappe op til overetagen med de andres lejlighed. Et af de steder Laura arbejdede var det atelier, hvor billedet med Asta og Svend som lille er taget. I dag har dem, der har lejlighederne både stuen og første sal, da de stadig er meget små.
Da Astas lillebror Svend var mindre, måtte hun køre ham til en dame, der passede ham, mens hun selv var begyndt i lære hos en manufakturhandler i Ryesgade. Der var langt at gå og hun gik turen fire gange om dagen, da hun var hjemme at spise både til frokost og til aften. Asta gik ad Østervoldgade forbi Statens Museum for Kunst videre ad Sølvgade og over Fredens Bro til Ryesgade. Hun var der i to år og fortsatte siden hos en familie Schrader, der ligeledes havde en manufakturhandel i Nansensgade. Der var hun i 7 år. Fredage var butikken åben til kl. 22.00 og lørdage til 23.00. Hun fortæller at hun aldrig var udsovet, hun lå om natten og regnede på alle beløbene, som kunderne skulle betale.
Hun gik 7 år i skole og det var en meget streng skole. En privatskole i Sølvgade for piger. De betalte en krone om måneden. Først gik hun om formiddagen, men blev senere skilt fra sine veninder og sat i eftermiddagsskolen. Det blev et skel imellem veninderne, idet hun følte, det var ikke så godt at gå om eftermiddagen. Det kunne være helt mørkt, når hun skulle hjem. Engang kunne hun ikke sin lektie i Italiens byer og fik en eftersidning til kl 19.00. Hun skulle igennem det skumle Adelgade for at komme hjem. En af lærerinderne slog meget, mens en anden var sød og de holdt forbindelsen længe. Fagene var svære i afgangsklassen. Matematik var der ingen, der hjalp hende med.
Min mormor Astas håndarbejde fra afgangsklassen
Inden hun fik lærerpladsen i Ryesgade var hun juleassisent i Illum. Desværre fortæller hun ikke, hvad arbejdet gik ud på.
Hendes far havde også mange jobs udover arbejdet som bådebygger på Holmen. Han klippede billetter om søndagen på Klampenborgbanen, der lå ved Gyldenløvesgade ved søerne i København. Asta og Laura gik hver søndag i flere år med mad til ham trækkende Svend med sig i en vogn. Asta havde vokseværk og husker det ikke som specielt sjovt. Han har også været lygtetænder.
Faderen Villiam hjalp også til bag scenen på det Kgl. Teater som mange andre fra Holmen. Ud over det var Villiam meget engageret i den socialdemokratiske bevægelses spæde start. (Link til hans brev om at være valgtilforordnet i 1924). Han skrev sange og taler og opsøgte en minister Munk for at forsøge at lette forholdene for de ansatte på Orlovsværftet på Holmen. Han fik vist ikke noget ud af det. De ansatte var meget underkuede.
Hun kommer ikke ind på at hendes far var fraværende i familien eftersom han fik en barn med en anden, da lillebror Svend var 8 år. Hvor længe han har været væk fra familien ved vi ikke, men de blev aldrig skilt, da Laura ikke ville undvære den lille pension, der måtte komme. Vi ved at han kom tilbage, men det virker til at de har levet hver for sig. Det kan man læse ud af hans breve til Asta og Emry uden at det står helt tydeligt.
Forretningen i Nansensgade 30, hvor min mormor var i 7 år
De syv år i Nansensgade gav et livslangt venskab med familien og “den lille elev”,som hun står i døren sammen med hende på et af billederne. Asta har været gudmor for en lille pige, datter af “den lille elev”. Asta sluttede der i 1915 som 25 årig. Asta fik blødende mavesår og var indlagt i to måneder og på rekreation på “Arresødal” i en måned. Jeg tror at min mormors blødende mavesår har været begrundet i, at hun både var overanstrengt fysisk fra arbejdet i forretningen og psykisk over det svigt, faderen havde påført familien. I den tid havde hun købt et klaver på afbetaling og de måneder hun var syg, måtte Laura træde til og betale de 25 kroner indtil hun kom i arbejde igen. Denne gang hos Fonnesbæk på Strøget, hvor Elgiganten ligger i dag. Hun var der et par år og var glad for det. Hun udleverede silkestoffer og kniplinger til expeditricerne og skrev op i en bog, hvad der blev solgt. Det sidste sted hun var inden hun blev gift i 1920, var hos en grosserer på Købmagergade. Hun fortæller, at hun havde lidt mere fri efter at hun stoppede i manufakturhandlen og at hun var meget alene, når hun var fri. Hun gik meget i det Kgl. Teater muligvis med en veninde.
Det var normalt at sidde på Langelinje og brodere. Det gør man ikke mere siger hun på båndet.
Herunder forlovelsestur på Langelinje, Astas bror Svend og forlovelsesbilledet af Asta & Emry
Hun møder min morfar på en vidunderlig måde. Som 29 årig bor hun stadig hjemme. Hun ser en avisannonce om en husholderskestilling i Holbæk for en lærer, enkemand med en lille knapt fireårig pige.
Lærer Emry Kølster ringede til grosseren på Købmagergade en dag, hvor han var i København hos en hjertelæge. Siden konens dødsfald af den spanske syge samme år og deres lille drengs død året før var han blevet angrebet af besvimelse og noget, han troede var hjerteanfald. Da lægen sagde, han var sund og rask blev han så glad, at han af den grund lige så godt forsøge at få kontakt til denne smukke Asta. Han havde først afprøvet én, der sagde hun kunne lave mad, men hun var så kedelig og maden lige så.
Min mormor havde indrømmet, at hun ikke kunne lave mad, men hun ville gerne lære det. Hendes mor Laura var utrolig god til at lave mad, men havde vist ikke fået det lært videre til Asta, der havde arbejdet så intensivt. Asta fortæller i brevene til Emry at hun er glad for børn og har taget et meget stort ansvar for pasningen af lillebror Svend (Se Henrys artikel om samme emne. Emrys fødselsdag 2. Sepember 1919).
Emry havde sin tidligere svigerfar med sig til København, da han var bange for at besvime, men da han skulle mødes med Asta ved Dragespringvandet, fik han behændigt sendt ham i Zoologisk Have. Den tidligere svigerfamilie var ikke indstillet på, at han så hurtigt fandt sig en ny kone og der blev desværre også ballade, da det blev opdaget.
De blev gift februar 1920 i Helligåndskirken i København, hvor hun var glad for at komme i forvejen og blev lærer- og kordegnfrue indtil min morfar blev pensioneret i 1949. Det blev helt sikkert de lykkeligste år i hendes liv. Tre egne børn hurtigt efter hinanden og Emrys lille Ermegaard plus et underernæret Berlinerbarn, der kom de første somre af deres ægteskab.
Asta med børnene i Holbæk i 1920-erne
I min engelske blog har jeg skrevet om hende flere gange også om den broche, som ses på flere af billederne.
Barn&Mor 