Scandia Barnevogne

Da jeg selv fik min førstefødte i 1980 var der kun to kendte danske barnevognsfabrikker herhjemme. Den ene var Odder, som findes endnu og har navn efter byen udenfor Aarhus. Stifteren havde det flotte navn Roland Petry og kunne have givet sine vogne dette navn. En anden med et flot navn er indvandreren Max Josef Itkin, der omkring 1911 begyndte sin fabrik på Landemærket 9, i det indre København. Hans fabrik blev kaldt Scandinavisk barnevognsfabrik og flyttede til Amager Strand engang i 1950-erne, da de store børneårgange var på sit højeste. Se min artikel om Itkin om et par dage.

Jeg har længe ledt efter spor af Scandia fabrikken, som konkurrerede så hårdt med Odder i min tid som ung mor. Først forleden, da jeg kiggede en masse scannede billeder igennem fra Småtryksamlingen på det Kgl. Bibliotek fandt jeg navnet Oluf Christiansen sat på tværs over Scandiamærket fra først i halvtredserne. Da jeg slog hans navn op kom der lidt information op om fabrikken, der lå i Herlev i min barndom. Generatorvej 14, 2730 Herlev. Tænk om jeg havde vidst det og i min barndom kunne have fået en lille omvisning. Jeg som sværmede for barnevogne allerede dengang. Men eftersom jeg nok holdt det for mig selv, blev der ikke mere af det.

Fabrikken har været ny i 1952 så jeg regner med at det er et af de første kataloger

På mærket ses fabrikantens navn Oluf Christiansen i ringen udenom Scandia

 Fra ca. samme tid 1958

 

Scandia blev i 1998 opkøbt af Odder på et tidspunkt og fortsatte produktionen af begge mærker på fabrikken i Odder. Odder er opkøbt af blandt andet børneudstyrforretningskæden BabySam. Mærket Scandia laves ikke mere.

This slideshow requires JavaScript.

 

Jeg valgte en Scandia (Conny) til min førstefødte, fordi den var væsentligt billigere end en Odder og alligevel pæn. Moden var skiftet fra det meget romantiske i engelsk stil til det mere enkle. På Småtryksamlingen fandt jeg en brochure fra 1978 med den samme model bare i fløjl. Min var i mørkeblå nylon. Den blev aldrig sig selv efter en flyvetur til Mallorca. Den kolde luft og ublid behandling flænsede den op i kalechen og i siden. Dog blev den repareret og holdt til mine fire børn, der kom i hurtig rækkefølge på 6 år.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s