På sporet af en PMK barnevogn

En svensk dame satte i går et par billeder på af en meget velholdt PMK barnevogn, som jeg gætter på må være fra omkring midt halvtresserne. Kassen tyder på at den kunne være fra først i halvtresserne, men kalechen er mere moderne og giver mindelser om sidste halvdel af halvtresserne. Det var muligt at bestille udstyr efter ønske, hvilket gav et forskelligt indtryk.

 

Desværre har jeg ikke et PMK katalog fra den periode, men jeg kan sammenligne den med andre danske mærker fra den tid. Ejeren Katerina Karlsson har en stor samling barnevogne og jeg fik lov til at anvende billederne.

Det nærmeste jeg kommer på et katalog fra PM Knudsens barnevognsfirma er 1937. Kalecherne havde mange flere folder, hvilket man ikke brugte efter den tid.

DSC_0158-3DSC_0159-2

 

Jeg er desværre i tvivl om, hvilket katalog disse mørke og lyse vogne er fra.

IMG_8917-2
Fra et PMK katalog

 

 

 

Aase-PM Knudsen barnevogn
Jeg beklager det uklare foto. Modellen ligner Katerinas på kalechen og den har også stålkasse

 

Itkin har modeller, der ligner Katerinas vogn

.

 

Her er min Itkin dukkevogn fra ca samme periode fra Itkinmærket

 

 

Den sidste billedeserie er også Itkin dels fra 1950 og dukkevogne fra 1956. FDB har solgt Itkinvogne og måske er Itkinmærket været skjult i den forbindelse.

 

 

 

Her et fif fra Katerinas facebook opslag omkring vedligehold:

Jag har vaxat liggdelen med ett riktigt fint bilvax. Putsat cromet med autosol och skurat däcken med löddrande svinto.

Det sidste er i min opfattelse de bløde ståluldsvampe med sæbe i. Jeg har selv brugt en tyk opløsning af sæbespåner til at vaske slidt gammelt kaleche voksdug med. Det var et mere skrøbeligt kalechemateriale, man brugte under krigen.

 

 

Familier med børn og barnevogne i Sundby på Amager

Denne artikel er inspireret af billeder fra Sundby Lokalhistoriske Forening SULFA, som har givet mig alle de billeder, de har af barnevogne og forretninger fra Amager. Jeg har fået dem i bytte for min fars erindringer, som de ville gøre til en bog i deres regi. Min far (1920-2007) voksede op på Amager og boede der til han blev gift i 1948.

1920’erne

1930’erne

Amagerbrogade med gavlmaleri af Sundby Barnevognsfabrik Foto SULFA Erik Johansen
Amagerbrogade med gavlmaleri af Sundby Barnevognsfabrik Foto SULFA Erik Johansen

 

En familie fra 1930’erne på Amager har afleveret deres billeder til Sundbyarkivet, som sidste år har givet mig ret til at bruge billeder. En serie med familien Johansen 1932-1934. Familien havde den store pige i forvejen og de to mindre er kommet til i den korte periode på to år. Jeg gætter på at faderen har noget med barnevognsforretningen at gøre på Amagerbrogade. Jeg har aldrig hørt om et mærke, der hedder Britania, men familiens barnevogn ligner den på facaden.

Erik Johansens familie

1932

1933

 

1934

Vognen er udstyret med mulighed for siddeplads for ældre barn. Modellen ligner det  engelske mærke Pedigree, som jeg har vist i en tidligere blogartikel.


1950’erne Henrik Skovs familie

 

Itkinfabrikken blev flyttet fra Landemærket 9 til Amager Strandvej 124 i begyndelsen af 1950’erne. Nu ligger der en anden virksomhed på ejendommen, som snart skal sælges og ændres til lejligheder. Jeg besøgte stedet i sommer og så lokalerne inde og ude. Navnet anes på murstensvæggen til venstre for indgangspartiet.

 

Mere om Itkin kan læses her.

Jyske barnevognsfirmaer

 

Det eneste danske barnevognsfirma med rødder til 1925, som er aktivt endnu, er Odder beliggende i byen Odder lidt syd for Aarhus. I min jagt på at finde firmaer og modeller her jeg stødt på Brønd fra Vejen og Bretlau fra Horsens og Vejle Barnevognsfabrik.

Continue reading “Jyske barnevognsfirmaer”

Gammelt barnevogns-og legetøjsfirma- Fr. Nielsens Barnevognsfabrik

I mellem de mange firmaer jeg er stødt på, er der et Fr.Nielsens Barnevognsfirma fra Nørrebro i København. Desværre er brochuren udateret, men stilen er meget gammel og priserne helst vidunderlige. Det har dog sikkert været dyrt nok dengang og kun de mest velstillede familier kunne købe nyt udstyr.

Continue reading “Gammelt barnevogns-og legetøjsfirma- Fr. Nielsens Barnevognsfabrik”

Itkin

Max Josef Itkin f.1886 i Rusland, kom til Danmark som barnevognsfabrikant via Sverige i 1908. Han og hans kone Elsa Itkin (f.1890 i Hamburg) bosatte sig i Elmegade på Nørrebro. Han var alene om at arbejde på barnevognene fra sit første værksted på Frederik 7’s gade på Nørrebrø, men fik hjælp af sin bror.

Continue reading “Itkin”

Scandia Barnevogne

Da jeg selv fik min førstefødte i 1980 var der kun to kendte danske barnevognsfabrikker herhjemme. Den ene var Odder, som findes endnu og har navn efter byen udenfor Aarhus. Stifteren havde det flotte navn Roland Petry og kunne have givet sine vogne dette navn. En anden med et flot navn er indvandreren Max Josef Itkin, der omkring 1911 begyndte sin fabrik på Landemærket 9, i det indre København. Hans fabrik blev kaldt Scandinavisk barnevognsfabrik og flyttede til Amager Strand engang i 1950-erne, da de store børneårgange var på sit højeste. Se min artikel om Itkin om et par dage.

Jeg har længe ledt efter spor af Scandia fabrikken, som konkurrerede så hårdt med Odder i min tid som ung mor. Først forleden, da jeg kiggede en masse scannede billeder igennem fra Småtryksamlingen på det Kgl. Bibliotek fandt jeg navnet Oluf Christiansen sat på tværs over Scandiamærket fra først i halvtredserne. Da jeg slog hans navn op kom der lidt information op om fabrikken, der lå i Herlev i min barndom. Generatorvej 14, 2730 Herlev. Tænk om jeg havde vidst det og i min barndom kunne have fået en lille omvisning. Jeg som sværmede for barnevogne allerede dengang. Men eftersom jeg nok holdt det for mig selv, blev der ikke mere af det.

Fabrikken har været ny i 1952 så jeg regner med at det er et af de første kataloger

På mærket ses fabrikantens navn Oluf Christiansen i ringen udenom Scandia

 Fra ca. samme tid 1958

 

Scandia blev i 1998 opkøbt af Odder på et tidspunkt og fortsatte produktionen af begge mærker på fabrikken i Odder. Odder er opkøbt af blandt andet børneudstyrforretningskæden BabySam. Mærket Scandia laves ikke mere.

This slideshow requires JavaScript.

 

Jeg valgte en Scandia (Conny) til min førstefødte, fordi den var væsentligt billigere end en Odder og alligevel pæn. Moden var skiftet fra det meget romantiske i engelsk stil til det mere enkle. På Småtryksamlingen fandt jeg en brochure fra 1978 med den samme model bare i fløjl. Min var i mørkeblå nylon. Den blev aldrig sig selv efter en flyvetur til Mallorca. Den kolde luft og ublid behandling flænsede den op i kalechen og i siden. Dog blev den repareret og holdt til mine fire børn, der kom i hurtig rækkefølge på 6 år.

 

Min veninde

For godt tyve år siden flyttede jeg og familien tilbage til Danmark. Denne gang til Herning i Midt/Vestjylland. Jeg havde boet fem år i Uppsala Sverige og troede ALDRIG at jeg skulle returnere. Jeg kom til en anden landsdel, er vokset op i Herlev, og har boet som ung i København, hvor jeg også fik mine børn i Vanløse og på Frederiksberg.

Continue reading “Min veninde”

En lille pige med det, jeg drømte om

I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?

Continue reading “En lille pige med det, jeg drømte om”

De smukkeste barnevogne

Jeg ved godt at jeg ofte har skrevet om barnevognene fra fyrrene og halvtredserne, men det emne kan vendes og drejes og fortjener at blive belyst. Denne lille artikel omhandler dem, jeg synes er de smukkeste. Klapvognene var måske ikke behagelige, men designet var der kælet for. (Forsidebillede tilhører Dorthe Lohmann og er fra 1929)

Continue reading “De smukkeste barnevogne”