Jeg brugte meget tid på at tegne fra ca fire års alderen og frem til ca femten år, hvor det var mode der blev tegnet. Babyer og barnevogne var en drøm for mig, hvilket jeg heldigvis kan dokumentere, da de motiver er med over de fleste år. Jeg var tvilling men ville så gerne have haft små søskende.
Tag: Drømme
Teenagemode i midt 1960-erne
Der er sikkert mange unge, der tager for givet at al modetøj findes i butikkerne eller på nettet og er til at købe, om bare der er penge på kontoen. Da jeg blev konfirmeret i april 1965 var det endnu ikke brudt rigtigt igennem at få fat i smart tøj.
Scandia Barnevogne
Da jeg selv fik min førstefødte i 1980 var der kun to kendte danske barnevognsfabrikker herhjemme. Den ene var Odder, som findes endnu og har navn efter byen udenfor Aarhus. Stifteren havde det flotte navn Roland Petry og kunne have givet sine vogne dette navn. En anden med et flot navn er indvandreren Max Josef Itkin, der omkring 1911 begyndte sin fabrik på Landemærket 9, i det indre København. Hans fabrik blev kaldt Scandinavisk barnevognsfabrik og flyttede til Amager Strand engang i 1950-erne, da de store børneårgange var på sit højeste. Se min artikel om Itkin om et par dage.
Jeg har længe ledt efter spor af Scandia fabrikken, som konkurrerede så hårdt med Odder i min tid som ung mor. Først forleden, da jeg kiggede en masse scannede billeder igennem fra Småtryksamlingen på det Kgl. Bibliotek fandt jeg navnet Oluf Christiansen sat på tværs over Scandiamærket fra først i halvtredserne. Da jeg slog hans navn op kom der lidt information op om fabrikken, der lå i Herlev i min barndom. Generatorvej 14, 2730 Herlev. Tænk om jeg havde vidst det og i min barndom kunne have fået en lille omvisning. Jeg som sværmede for barnevogne allerede dengang. Men eftersom jeg nok holdt det for mig selv, blev der ikke mere af det.
Fabrikken har været ny i 1952 så jeg regner med at det er et af de første kataloger
På mærket ses fabrikantens navn Oluf Christiansen i ringen udenom Scandia
Fra ca. samme tid 1958
Scandia blev i 1998 opkøbt af Odder på et tidspunkt og fortsatte produktionen af begge mærker på fabrikken i Odder. Odder er opkøbt af blandt andet børneudstyrforretningskæden BabySam. Mærket Scandia laves ikke mere.
Jeg valgte en Scandia (Conny) til min førstefødte, fordi den var væsentligt billigere end en Odder og alligevel pæn. Moden var skiftet fra det meget romantiske i engelsk stil til det mere enkle. På Småtryksamlingen fandt jeg en brochure fra 1978 med den samme model bare i fløjl. Min var i mørkeblå nylon. Den blev aldrig sig selv efter en flyvetur til Mallorca. Den kolde luft og ublid behandling flænsede den op i kalechen og i siden. Dog blev den repareret og holdt til mine fire børn, der kom i hurtig rækkefølge på 6 år.
En lille pige med det, jeg drømte om
I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?
De smukkeste barnevogne
Jeg ved godt at jeg ofte har skrevet om barnevognene fra fyrrene og halvtredserne, men det emne kan vendes og drejes og fortjener at blive belyst. Denne lille artikel omhandler dem, jeg synes er de smukkeste. Klapvognene var måske ikke behagelige, men designet var der kælet for. (Forsidebillede tilhører Dorthe Lohmann og er fra 1929)
Kataloger med vintagedukkevogne
Jeg ved ikke om alle de mange danske barnevognsfabrikker fremstillede kopier af de rigtige barnevogne som dukkevogne. Men visse af dem gjorde det indtil det ikke mere kunne svare sig. Det har været i 1960-erne. Alle billeder stammer fra Odder Lokalarkiv, som arvede arkivet fra Odder barnevognsfabrik, som er den eneste aktive barnevognsfabrik fra 1900-tallet.
Butikker, tøjindkøb & gaver

De første svage minder om indkøb går tilbage til treårsalderen, hvor vi stadig boede i København 2400 NV kvarteret. Der lå en lille Irma et sted i nærheden af Tøjmestervej. De havde en taburet med slidt billede af Irmapigen på, måske kunne sædet køre rundt. Der var smørdritler, hvorfra smørret blev taget i små portioner til kunderne. Det er sikkert blevet pakket ind i pergamentpapir. Det var ikke selvbetjening.
Huset bygges & nogle af vores lege

Vinde, Vinde Nøglegarn

Vores første bil var en lille Renault som den mørke på billedet.
På Bygaden i Herlev lå en forretning af det navn. På en gammel opskrift, jeg selv har købt der engang i begyndelsen af 1960-erne står navnet trykt og at det er en blandt tre filialer i Husum, på Istedgade og så i Herlev min barndomsby.