Måltider & Fest

 

Jeg ved at jeg blev madet længe, for jeg husker skeen, der skrabede op ad hagen helt fra da vi var flyttet i hus i Herlev i 1954 og da var jeg tre år. Det har nok med den besværlige storvask at gøre. (Mine børnebørn har spist selv fra et-årsalderen). Det var altid min far der madede mig og min mor, der madede Torben.

Fra lejligheden i NV kvarteret har jeg ingen erindring om mad overhovedet, kun at have siddet på gulvet i køkkenet og rodet med grydeskeer og piskeris. Der findes billeder af vores et-års fødselsdag, hvor vi fik krydderbolle med stift piskede æggehvider, som skulle forestille en flødeskumskage.

 

Et års fødselsdag 31.1.52 på Tøjmestervej
Et års fødselsdag 13.1.52 på Tøjmestervej

Aftensmaden bestod af to retter. Det var de traditionelle danske retter, som frikadeller, kødrand, røde pølser, medisterpølse, oksekødssuppe, grønkålssuppe, fiskefrikadeller, kalvefrikassé, hornfisk, stegte sild, torsk, boller i karry, forloren hare, stegt lever og hjertegryde og senere kylling. Der var næsten altid kartofler og kogte gulerødder til og sovs lavet uden opbagning, men med maizenamel og boullion eller væske fra kød. Fik vi suppe kom der ofte pandekager bagefter. Vi kunne få frugtsuppe ( rugbrød kogt med saft og rosiner), øllebrød, vandgrød, byggrød en sjælden gang sagosuppe eller favoritten fløjlsgrød med piskede æggehvider. Vores mor spiste ikke meget, hun gav altid min far det bedste og vi med.

Min mor var glad for sin trykkoger, den kunne klare at minimere kogetiden og skulle bevare vitaminerne mere. Engang fløj ventilen op i loftet med de gule ærter. Heldigvis kom igen til skade.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Trykkogeren inden den blever sendt på genbrug

Vores mor var meget bange for at der skulle ske ulykker, så hun sagde, hvis maden var meget varm:

Bred det ud på tallerkenen! eller Jeg har kigget efter, men der kan være et lille ben i.

Var engang sikker på at vi skulle have klatkager, men så var det fiskefrikadeller. Det var også godt, men en skuffelse lige den dag. Der var kun en ting, jeg ikke kunne lide og det var kørvelsuppe. Heldigvis var det sjældent vi fik det og vi spiste altid, hvad der kom på bordet.

lille-flodeflaske
Lille flødeflaske 1/5 af en liter

Var det søndag var det rigtige søndagsmiddage midt på dagen med mindre, vi var på udflugt. Det var krebinetter, kylling, forskellige stege, syltede agurker, asier, sovs og kartofler og dessert i form af buddinger eller is æblegrød/ frugtgrød med fløde eller jordbær med fløde af 1/8 l piskefløde. ( Flasken på billedet er 1/5 af en L.) Søndag aften var det smørrebrød og pålægget var sat ind på bordet den ene dag. Husker engang at jeg havde taget en hel skive spegepølse på et halvt stykke brød. Det havde jeg set min faster havde givet sin lille dreng og jeg var så flov over at have fråset så meget, at jeg vendte mit brød om.

I 1949 havde min mor fået en bog med indeks og blanke linierede sider. Det blev til en samling af hendes opskrifter, som jeg har endnu. Der er minder i fra vores barndom, små stensilerede stykker papir med lette kageopskrifter fra fritidsklubben Vestergården i Herlev. Der er opskrifter fra hendes tid på apoteket i fyrrerne og fra hendes mor og mormor. Det bedste fra den er “Pickles”, en “Præstegårdskage” med æbler og kanel og en sirupskage med kagecreme, der skulle trække i tre dage for at blive god.

Samme opskrift på min mors kager i moderne udgave

 

Når min mor vaskede op var det efter alle kunstens regler. Der blev skyllet af, og vasket med meget varmt vand og gummihandsker, men det var hyggeligt, når vi børn stod ved siden af og tørrede af. De gange om året, der var familiefest vaskede min far også op! Siden fik vi opvaskemaskine og den lavede så meget larm, at der blev sagt at nu sejler Storebæltsfærgen. Da den ikke kunne mere fik hun desværre ikke en ny og brugte megen energi igen på at vaske op på sine gamle dage.

Æggevarmere fra min mors barndom i Holbæk

Æggevarmere fra min mors barndomshjem i Holbæk

Vores mor ”gik hjemme” indtil vi var omkring 10 år i 1961. Når vi fik frokost sad vi enten ved køkkenspisebordet eller ved hver sin udtræksplade. Torben lavede engang skæg med mig og spurgte om jeg ville have hans æg? Det ville jeg naturligvis gerne og jeg opdagede, at det bare var bunden, han havde vendt om i æggebægeret. Det var lidt nedtur. Måske var det gengæld for dengang jeg var kommet til at spise øret og sikkert noget mere af hans marcipangris. Hans ansigt var helt krøllet af sorg, men det var jo uopretteligt, hvad jeg havde gjort.

Image049_edited-1
Vores mor i køkkenet på sine gamle dage. Der findes ikke køkkenbilleder med hende fra vores barndom

Vores nabo fru Eskær skulle engang passe os og vi blev så drillet med at vi ville få “Øllebrød med klumper” i. Det var noget vi var meget bange for, fordi vores mor siede øllebrøden. Vi fik nok bare frikadeller i stedet.

Da Fru Eskær passede os fordi vores forældre skulle på slægtsstævne i Næstved

Image035-4
Fru Eskær og Torben og jeg i 1956

Om sommeren fik vi frokosten ud i haven og hvis vi ikke skyndte os at spise madderne, vendte de siderne opad. Hvepsene gjorde det dog umuligt at spise ude i august måned.

Vi havde en såkaldt “viktualiekælder, som var kølig, men det kunne ikke gøre det ud for køleskab. Først sidst i halvtredserne fik vi køleskab. Tror mærket var “Danmark”. Komfuret var meget enkelt med tykke sorte kogeplader. Det ligner lidt dette legetøjskomfur, som tilhører Dorthe Lohmann.

Mors komfur i barndommen i miniature
Elektrisk dukkekomfur foto tilhører Dorthe Lohmann

This slideshow requires JavaScript.

Der blev bagt en masse boller og kager og heldigvis har jeg endnu lerbagefadet og den gode bagevægt og minuturet, vores mor engang fik i julegave. Det var svært ikke at spise dej og det lå tungt i maven. En af kagedåserne var en gave fra onkel L.P. der havde malet motivet på dåsen til en fødselsdagsgave til min mor det år hun flyttede fra Holbæk til København midt i generalstrejken i juli 1944.

 

Engang til min mormors fødselsdag i Bagsværd, var jeg kommet til at tage en “petit four” kage i køkkenet, jeg vidste ikke, at der var beregnet én til hver til den damefrokost. Jeg kunne have sunket ned igennem gulvbrædderne af skam, for alle damerne vidste jo det var mig. Men jeg kunne ikke indrømme det.

Petit four

To gange om året var vores far til enten firmaudflugt eller julefrokost. Da slappede vores mor af og lavede enten noget meget nemt eller noget nyt, som han ikke ville værdsætte. Det var f.eks. ”Arme Riddere” franskbrød ristet i smør og med kanel, eller blodpølse med kanel og æblemos eller en slags bøfsandwich med hakkebøf med tomatskiver og smeltet ost i ovn. Det var noget vi nød. Vores fars stress over at passe et arbejde som værkfører, som han ikke egnede sig til, gik ud over hans nervesystem og han sov meget dårligt, tog sovemedicin og nervemedicin. Han orkede ikke samtalen ved bordet og som årene gik, fik jeg kronisk ondt i maven netop lige til aftensmaden.

Bananer og appelsiner var noget man delte. Appelsinerne var i øvrigt meget sure og vi puttede sukkerknalder ind i. Engang kom sukkerknalderne ud på den anden side af skallen. Det var dog ikke noget vi måtte, så jeg ved ikke, hvordan det lod sig gøre. Dadler og figner var kun til jul og det var utroligt lækkert. Først midt i 1960-erne kom mandarinerne til landet og de blev engang brugt til dekorering af et jule frokostbord i juledagene for min fars familie, der altid kom der. Det store kolde bord bestod af sild og rejesalat, fedt til leverpostej og sild, italiensk salat og kødpålæg lune retter, frugtsalat og ost. Laks var ikke noget, man fik til fest før i 1970-erne.

Det skulle være godt og vores mor var altid bange for, at det ikke var godt nok, for en af fastrene talte altid om, hvad de fik andre steder. Hun var dog meget festlig og glad for at komme, men huset stod på den anden ende, inden de kom. De blev inviteret lidt efter de skulle komme, fordi de kom så tidligt og der blev altid sagt:

Vi er så sultne, vi har næsten ikke ikke spist morgenmad!

Faster Ingrid som julemand, mormor i lænestolen, min far og mor i samme lænestol, fætter N.E. stående og jeg siddende

Familien på besøg til jul
Familien hos os i julen 1964

Vi var altid hos dem på Amager i november, hvor der var fødselsdage hos dem. Der manglede heller ikke noget, for vi var propmætte, når vi kørte hjem med sporvogn linje fem. Der blev så altid sagt:

Spis, der er mere i køkkenet og hvis der bliver noget tilbage, gør det heller ikke noget.

Senere hørte vi, at der ikke var mere i køkkenet.

Tulipaner
Tulipaner

Til vores fødselsdag i januar måtte vi selv vælge menuen og det var ofte koteletter og chokoladebudding med flødeskum eller tyttebær/æblegrød med flødeskum. Vores mor havde sat tulipaner eller primula frem på bordet tidligt om morgenen allerede, da vi var små.

lidt betuttede på seksårsdagen

Om morgenen fik vi hjemmelavet tykmælk med puddersukker og rugbrødsdrys og varm kakao og ristet brød.

Åh brødet !

Vores mor glemte af og til brødet på brødristeren, der ikke slukkede af sig selv. Lyden af sorte skorper, der blev kradset af over vasken er uforglemmelig for mig.

Tykmælk blev kun lavet så lange mælken ikke var homogeniseret. Jeg var vild med den gule fedtkant foroven.

Efter skoletid fik vi boller og te. Da var vi så sultne, at det ikke altid var nemt at have appetit til den tidlige aftensmad. Vi havde Belle de Boskop æbler i haven, som omhyggeligt blev lagt i trækasser og sat i krybekælderen. De holdt helt hen i januar og februar og var da rynkede, men søde og gode. Skolekammeraterne kunne gøre lidt nar, men vi vidste at de var gode.

Skolemadpakkerne bestod af to “rundtenommer” med f.eks. figenpålæg, kartoffelskiver, leverpostej, pålægschokolade plus et æble.

En sjælden gang duftede der sødt af cigaretrøg og de mørke øltyper som Rød Tuborg og Gammeæl Carlsberg, da vores mor havde haft sine søstre eller en veninde til damefrokost. Jeg sneg mig til at smage på sjatterne. Særligt én moster, Ermegaard var så god til at fortælle historier, så vi blev helt tryllebundet. Det kunne være sjove historier om sine børn, vores fætre. Vi havde ikke selv hørt, at man talte om børn. Jeg har ikke rigtig nogen erindring om, at voksne i familien talte med os børn under besøgene. Jeg tror de har talt til os kortvarigt så som :

Hvor er I blevet store!

e273 (2)
Moster Ermegaard og onkel L.P. et billede taget omkring krigens afslutning

 

Da jeg var under seks år var jeg meget bange for at spise flødeskum. Troede at jeg skulle kaste op. Vi besøgte så omkring netop seksårsalderen en fjern slægting til min mor i Valby. Der kom noget ind på bordet, der lignede et bjerg af flødeskum, rillede guirlander op og ned som en lagkage. Jeg blev meget nervøs for det, men blev overtalt til at prøve. Det viste sig at være en islagkage og det var det skønneste, jeg havde fået.

Den første gang vi var ude at få et traktement, var i seks-syv årsalderen i Holbæk på et konditori. Min mormor havde lige solgt huset efter min morfar var død og vi var så med sammen med ejendomsmægleren og vores mor og mormor. Vi fik linser (mørdej omkring en gul kagecreme) og vi har sikkert delt en sodavand. Næste gang var på vores første udenlandsrejse med forældrene til England i 1966, vi var 15 år. På færgen fra Esbjerg til New Castle var vi nødt til at få noget aftensmad. Det var noget i retning af labskovs med stift spejlæg og jeg var skuffet over at det ikke var så lækkert som vores mors mad. Jeg tror det har været i Cafeteriet og ikke på restaurenten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s