Min mand skriver blogartikler udfra slægstforsking og her kommer en om min morfars feriepiger. Den første jeg har hørt om er Lotchen fra Berlin.

Efter første verdenskrig sultede ikke bare Wienerbørnene, men også børn i Berlin. Lille Lotchen kom i længere tid hos mine morforældre og igen på ferier. Hun er med på en del fotografier fra begyndelsen af tyverne og derfor synes jeg næsten , at jeg har kendt hende.

Ved at læse min morfars erindinger viser det sig at de havde en lille underernæret Københavnerpige engang omkring 1910 under min morfars første ægteskab. Hans kone døde i 1919 af den spanske syge. Den sidste pige var helt overflødig at have. Min morfar opdagede, hun var velernæret og havde masser af andre oplevelser. Det har været sidst i fyrrene, da mine mors søskende var rejst hjemmefra. Han fortæller om det hele her gennem Henrys blog.

Jeg genkender min morfars glæde for børn i at læse om, at han har prioriteret at tage sig af børn i nød. Jeg har aldrig selv haft feriebørn, men har arbejdet med børn gennem godt tredive år som sundhedsplejerske og bliver ved at tænke over, hvordan man bedst forstår børn og støtter deres udvikling.