Vi bor i et Pippi Langstrømpehus med altan et område, der hedder Engbjerg; faktisk det længste sted, jeg nogensinde har boet. Vi har sjældent opdaget at vi måske havde nogle mus i garagen, men vi har dog set, at der var blevet spist af fuglefrøene, der var opbevaret der.

Ud for vores køkkenvindue ser vi, hvordan fuglene tømmer vores foderbræt lige så hurtigt, som vi fylder det med solsikkefrø og fedt. Ved siden af i en tynd kæde hænger en metalbeholder med jordnødder. De mest adrætte fugle som blåmejser og musvitter kan nemt holde balancen og hente jordnødderne, mens beholderen svinger i luften. Bogfingerne og grønirisk har det bedst med at gå rundt på jorden og samle de tabte solsikkefrø op. Desværre er det svært at tage billeder af det. Tak derfor til fotograf Jesper Høyer-Nielsen for det skønne foto af musen, der læner sig op af det hule træ.

En anden forårshistorie er Fuglesang og hinkesten 

En dag opdager vi en lille brun mus pile op af sit hul i jorden og dels sidde bomstille med runde sorte øjne og dels fare rundt efter tabte fuglefrø på jorden. Sandelig om ikke en magen til kom fra et andet hul og gjorde helt som den anden. De blev mere og mere dristige.

En ad gangen, det var aldrig til at se hvilken det var, krøb de op ad den glatte metalstang og prøvede at komme op på selve foderbrættet. Det lykkedes dog ikke, for flyve kan de ikke. Frem for at give op, har vi set dem kaste sig fra stangen i et hop og lande på jordnøddebeholderen og så forsøge at gnave sig ind på en jordnød.

Fuglene er ikke bange for dem, og de er ikke bange for fuglene heller. Alle forsvinder, når vi kommer ud, men står vi helt stille, kan det ske at musene kommer ud og ordner det de skal.