Min veninde

For godt tyve år siden flyttede jeg og familien tilbage til Danmark. Denne gang til Herning i Midt/Vestjylland. Jeg havde boet fem år i Uppsala Sverige og troede ALDRIG at jeg skulle returnere. Jeg kom til en anden landsdel, er vokset op i Herlev, og har boet som ung i København, hvor jeg også fik mine børn i Vanløse og på Frederiksberg.

I Uppsala gik jeg først to år på bibelskole og oplevede at det var godt for mig og jeg tror også at børnene var glade for det. De fik mange venner og selvom jeg har hørt, at det har været svært, var det nok mest det at rejse tilbage til det ukendte i Herning, der blev så vanskeligt. De havde jo omstillet sig en gang fra det Københavnske til det svenske.

Da vi flyttede til Herning kom jeg i kontakt med E. Vi har været venner lige siden. Hun gik også bibelskolen, men vi kendte ikke hinanden dengang. Jeg var så integreret i det svenske, at jeg ikke ænsede andre danskere overhovedet.

E. har haft et liv op ad bakke. Hun voksede op på Amager som min far.

Hendes mor var meget hård og uforstående overfor hende, hvorimod  den 6 år ældre storebroder fik en helt anden behandling. Først for nyligt er det gået op for ham, hvordan E. blev holdt nede af moderen. Det var alt, tøjvalg, hvad hun måtte spille for instrument. Moderen var musikpædagog på Amager, hvor de boede og blandt andet de kendte søskendepar Margrethe og Svend Auken Hun husker dem som meget forkælede. E. var ordblind og blev derfor betragtet som dum både af moderen og af lærerene. E. sagde som lille at hun ville være sygeplejerske, måske p.g.a en tilfældighed eller en pigebog. Det troede moderen på og holdt hende fast i. Det var en kæmpe misforståelse og hun måtte give op. Det var jo slet ikke hende. Heldigvis havde hun et meget bedre forhold til sin far.

For at slippe væk fra familien giftede hun sig men en, som forstod at værdsætte hende -troede hun. De fandt hinanden på kunstakademiet. Hun nåede ikke at få uddannelsen gjort færdig. Manden blev han sindsyg og isolerede familien langt væk i egnen omkring Silkeborg. På et tidspunkt i ægteskabet var lidelserne så store og med tre børn blev hun skilt og kom i sikkerhed fra ham.

Tiden på bibelskolen har lægt en del sår, men det har så været en lang kamp for at komme over depressive tanker om eget værd.

E. har store evner indenfor vævning af tæpper og indendørsarkitektur. Tog en væveruddannelse og har vævet fine ting. Er også meget dygtig til at sy.

Begge forældrene var dygtige amatørfotografer og har efterladt sig mange billeder.

Blandt en mængde billeder fra befrielsen maj 1945 er der også billeder af E.som var født året før.

Hendes mor havde en meget sikker smag og barnevognen imellem billederne er en af de typer, jeg bedst kan lide.

 

Gangtræner med far, storebror ved vognen og prøve at få fat i sin sko

billeder ©Wermuth

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s