Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.

Nummer 6 var et meget beskedent rødpudset hus, hvor en familie fra Herning havde slået sig ned af en eller anden grund. Moderen hed Connie og jeg husker at hun talte helt anderledes end, jeg var vant til at høre. De havde også en yndig lille pige i barnevogn. For mig var det et uopnåeligt ønske at blive storesøster, så heldigvis fik jeg lov til at gå en tur med den lille, dog kun på det grusede fortorv. Jeg måtte vende om forenden af vejen og på hjemvejen fandt jeg violer under hækken. Jeg spurgte nu ikke mere, for det var svært of lidt kedeligt at gå med vognen i gruset.

En dag kom Connie over til os for at vise min mor nogle meget smukke og farverige hjemmestrikkede sweaters. Hun var jo “uldjyde”. Min mor blev beklemt ved det, men sagde på det bestemteste nej, vi skulle ikke bruge nogen sweater. Der blev kun købt, hvad der absolut var behov for og ikke det mindste mere. Jeg er sikker på at det var dyrt, men sikkert en fin kvalitet.

Der kunne komme sælgere med bil og sælge lertøj og køkkenting. Engang købte min mor dog nogle hvideog gule fajanceskåle. Da vi fjernede prismærket på en skål var der naturligvis en fejl derunder. En anden gang kom en børstenbinder en mørk efterårsdag med sine ting og da han måtte gå med uforrettet sag blev han så rasende, at han sparkede en kælderrude i stykker på vejen ud. Det var meget skræmmende, da vi var alene hjemme med vores mor. Hun fejede skårene op og der blev ikke talt ret meget mere om det.

På vores eneste biltur til Jylland kom vi ikke til Herning, men til Sønderjylland i 1963. Dog har jeg nu selv boet i Herning i snart 21 år, idet vi rejste fra fem år i Uppsala til Herning, da Henry min mand havde arbejde som svineforsker på Foulum uden for Viborg. Hvorfor lige Herning? Jo mine tre drenge gik dengang til ishockey og min datter til kunstskøjteløb og det gjorde at Herning blev valgt som bosted. Fem år efter var alle færdige med isen, men vi bor her endnu.