De første minder om badning var at få lov at pjaske med vand i zinkbaljerne i haven. Dog kun, når det var hedebølge. Måske kan jeg i virkeligheden ikke huske det, men fordi vi har et billede af at vi sidder i baljen uden vand, bilder jeg mig ind at vi må have fået lov en sjælden gang.
Min egen fire børn fik lov til at pjaske rigtig meget i vand i samme have. Jeg tog til mine forældre med de fire hver lørdag fra jeg fik børn i 1980 til vi flyttede til Sverige i 1990.
Min tvillingebror Torben og jeg skulle lære at svømme og dengang cyklede vi til Gladsaxebadet en rigtig kold forsommer. Torben stod ved kanten og var helt blå og hvid af kulde. Der var nok 5-7 km derud. Vi havde brune korkbælter på og en hæs svømmelærer stod og råbte ordrerne fra kanten. Vi fik lært at svømme brystsvømning og lidt rygsvømning. Jeg tror, det må have været efter 3. klasse i 1960. Vores mor havde været en vandhund, var vokset op med badeanstalten i Holbæk og hun var dygtig til at svømme. Vores far havde lært det på Amager Strand i tyverne. Første gang fulgte hun os derud på cykel.
Gladsaxebadet var dengang kun et udendørs bassin og i sommerferierne var der så mange børn, at vi naturligvis fik udleveret farvede gummibånd til at have om anklen. Vi blev så råbt op i en højtaler efter et par timer, så andre kunne komme til.
”Alle drenge med gule bånd, badetiden er forbi!”
Det var forfærdeligt at høre det opråb, men der var ikke noget at gøre. En gang mistede jeg orienteringen i det lille bassin derude i Gladsaxe. Husker rædslen over at ikke vide, hvad der var op eller ned under vandet. Tror vi lavede kolbøtter i vandet. Der skete ikke noget, en kammerat fik mig oven vande igen.
I omklædnings- og baderummet stod hvidkitlede damer og kommanderede indsæbningen inden, man var klar til bassinet. Husker engang at være blevet irettesat, fordi jeg startede med at vaske benene med de udleverede træspåner. Sæben var vist noget pulver, eller måske sad det i træspånerne. Det var ikke så slemt, som det lyder. Kontrollen gjorde at det blev indprentet at, man vasker sig grundigt inden, man går i vandet. Det mangler meget i dag, hvor man i misforstået blufærdighed ”vasker sig” med badedragt på. Men mange forældre lærer dog deres børn, det de selv har lært.
Hele sommerferien i 1964 efter sjette klasse, var der en amerikansk familie på besøg på Højdiget tæt på Agerledet, hvor jeg boede. De havde to teenage børn med Sonny på 17 år og storesøster på 19. Begge var svært overvægtige, men pigen så meget at hun ikke viste sig ude næsten overhovedet. Hendes bukser havde en bremme af ekstra stof syet langs siderne. Vi havde aldrig set overvægtige børn og unge før. Sonny kørte deres store dollargrin, en bronzefarvet Buick og når han var med i Gladsaxebadet, blev nogle af os kørt. Han var så populær at han blev penneven med nogle af pigerne på vejen. Da han tog tilbage til North Carolina fik jeg hans kammerat til penneven. Han skrev breve fra Vietnamkrigen i en periode. Desværre er brevene gået tabt.
Det år blev det for første gang moderne med jeans. Vi kaldte dem cow-boy bukser. Det var svært at få fat i kvalitetsbukser, men der var et sted i Nyhavn 17 i en kælder med smarte bukser og bluser. Det var jeans, ternede bukser og sømandstrøjer og jakker. Ellers fandtes der ikke noget smart tøj for unge i København før ca 1966 og frem, hvor Nørgaard på Strøget, Deres og Carly Cry begyndte med kollektioner til unge.
Denne søndag morgen var jeg med mit ældste barnebarn på godt fem år til ”svømning” i Herlevbadet. Det var meget mærkeligt at skulle derhen igen, for der er gået omkring 50 år siden jeg var der sidst. Herlevbadet blev bygget omkring 1960, da der stadig var baby boom i Herlev ”Barnevognenes By”. Inden den store udflytning fra København til Herlev i begyndelsen af halvtredserne var der Herlev skole, Engskolen og Elverhøjen skole. Landsbyen Hjortespring havde også sin skole, der også hørte til Herlev dengang. Torben og jeg startede på den splinternye Borgerdige skole i 1958, næste år var tvillingeskolen Tvedvangen færdig og så et par efter kom Køllegårds skolen og Dyrholmen, hvor dette Herlevbad blev bygget. Det havde vi meget glæde af i fritiden fra omkring 4. klasse og frem. Vi cyklede derhen i fritiden og legede i vandet. Der var en meter og tre meter vippe. Da jeg var 13 år i 1964 var der en bademester Palle, der ”for sjov” sagde at jeg ikke turde springe på hovedet fra tremeter vippen. Det turde jeg ikke, men gjorde det alligevel. Mine ben krængede over i forkert retning, da jeg ramte ned i vandet og i nogen tid, kunne jeg ikke mærke benene. Jeg trak mig op med armene. Jeg blev meget bange og sagde aldrig noget der hjemme om det. Det varede længe, før jeg ikke mærkede det mere i lænden. Som barn skal man ikke lade sig presse til at gøre, noget, man ikke kan.
Har gjort holdt på hjemvejen nogle gange og nydt en chokolade marengs fra bageren på hjørnet af Borgerdiget og Hjortespringvej.Tror den kostede 25 øre. Bageren er nedlagt.
At træde ind i det sted igen efter så mange år, var meget betagende. Hen ad gangen og den ad en trappe til kælderen, hvor omklædningen er. Det var nok renoveret, men de samme lokaler og ingen kontrollerende kvindelige ansatte i hvide kitler. Sjovt nok kan jeg se for mig, hvordan to af de midaldrende damer så ud, med deres fine permanentede hår. Selve svømmebadet var som den gang, med balkon til besøgene ved stævner. Vipperne var taget ned for længst. Det var det første jeg kiggede efter.
De små 4-6 årige, der gik til ”svømning” eller hvad det mon kaldes, var frygtløse og meget dygtige. De lærte mange ting, og skulle hele tiden lave noget nyt, så nåede det ikke at blive trivielt. De sprang også i det dybe på mange måder. Først med fantasihop, så lydløst og så som en pind. Mit barnebarn sagde, at hun sprang som en ”ispind”. Det var skønt at gense saunaen, som var som dengang, et lille rum med trætrapper, man sidder på.
Jeg har også minder om en tur til Trylleskoven ved Solrød strand i 1955. Vi havde ikke bil, så vi kørte i motorcykel med vores naboer, hvor vi sad i sidevognen og vores mor bag på.
Vores far har taget derned på sin knallert fra sit arbejde på M.E.C. fabrikken på det ydre Nørrebro. Da vi kom dertil blev vi mødt af en sødlig lugt af råddent tang, men bortset fra det var det et vidunderligt barndomsminde. Den gang havde vi endnu ikke badetøj, men må have fået det året efter.
Vi fik bil i 1962 og efter kom vi på flere badeture f.eks. til Vedbæk, Nivå strand, eller Tisvilde og Vejlby strand ved Rågeleje, hvor min onkel havde sommerhus. Bilen var den mindste Renault, der fandtes. Indeklimaet var dårligt og jeg blev altid meget træt på turene. Vi havde lunken kakao med i en termokande med korkprop.
Der var ikke tale om at blive kørt til noget. En gang er jeg blevet hentet af min far i Husum, da cyklen var punkteret og det var dårligt vejr. Jeg spillede klaver på en danseskole i Husum et par sæsoner 1967-69. Jeg kunne kun spille en march og en enkel dans. Til resten af dansene brugte hun grammofonplader.
Barn&Mor 