Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!
Herning af alle steder
Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.
Sentenser jeg husker fra mine forældre
Sentenser jeg husker fra min far

Frygt for polio og første møder med dødsfald
Da vi var små var polioepidemien på sit højeste.
Min mor Ruth var vokset op med en far, som havde mistet sin første kone i den spanske syge i 1919 og deres lille dreng døde, da han var et par måneder gammel året før. Min morfar Emry blev uendelig bange, når børnene fik infektioner for dengang i 1920-erne var penicillinen ikke opfundet endnu og en lungebetændelse kunne være dødelig ligesom difteritis var det. Den angst han havde, arvede min mor.
Continue reading “Frygt for polio og første møder med dødsfald”
Huset bygges & nogle af vores lege

Storvask og anden vask

Fra N.V.kvarteret til Herlev
Efter et år i to værelses lejlighed i Nordvest kvarteret vidste mine forældre, at de måtte spare til en grund med lys og luft.
Vinde, Vinde Nøglegarn

Vores første bil var en lille Renault som den mørke på billedet.
På Bygaden i Herlev lå en forretning af det navn. På en gammel opskrift, jeg selv har købt der engang i begyndelsen af 1960-erne står navnet trykt og at det er en blandt tre filialer i Husum, på Istedgade og så i Herlev min barndomsby.
Min første tid








