Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Der blev støbt store fliser bag huset i en form af brædder langt i store trekanter. En typisk ting for ham at gøre var at hælde farvepulver i cementen, så en var grønlig og en anden rødlig og den miderste var almindelig cementfarvet. Desuden blev haven tromlet til forberedelse for en stor græsplæne.

Legehuset havde tagpap på taget og en metalkasse til opsamling af regnvand. Den blev, via et vandrør, som han selv skar gevind på, samlet med en vandhane. Der var således indlagt vand, som vi dog ikke måtte drikke. Køkkenvasken var sat ind i en træplade af larkeret parketgulv. Inde var der et vindue med fire sprosser og rødternede gardiner, en fast bænk bagerst i huset og et lille bord midt i stuen. Det bedste var at døren var todelt som en stalddør. Døren var lysegørn og huset var gult. For en gangs skyld var det pæne farver. Ofte brugte min far grelle farver i kælderen. Han fik dem nok billigt af min onkel, der arbejdede i en farvefabrik. Måske var han farveblind. Men det var da først som voksen, jeg fik øje på de stærke farver på kældervæggene og på trærammer.

Foran huset ind mod naboens hæk var en sandkasse og langs den ene side et stykke fra var der hække, der blomstrede om foråret. Hækken var en spirea, som på billedet. Da jeg mange år senere flyttede til Uppsala Sverige var der netop de slags hække omkring alle husene.

Min far plantede tagetes ved sandkassen og selvom orange ikke er min yndlingsfarve, så mindes jeg altid hans tagetes, når jeg ser den slags blomster.

 

Egentlig husker jeg ikke så meget, at vi har leget i huset. Jeg må have leget med dukker, men det er helt udvisket desværre. Det var mest spændende, når kammeraterne fra vejen kom ind og legede og så var vi stolte af det. Fætrene kom en gang i mellem og så legede vi “politi og tyve” eller “røvere og soldater” og nogle af os gik i dækning der i huset.

Fra tiden har jeg svage minder om vejene omkring Agerledet. Alt var med grus/jordfortorve og engang må jeg være kommet forbi et bestemt sted på J.E.Pitznersvej, som går parallelt med Agerledet, hvor nogle børn havde udstillet deres brugte legetøj til salg. Jeg var for lille til at købe noget, havde ingen penge, men følelsen sidder i mig endnu, hvordan kunne de dog sælge noget så værdifuldt som legetøj? En anden gang må jeg have “fundet ” en hel og en halv hinkesten og taget dem med hjem og lagt ved havelågen. Jeg har bestemt troet at det var ok at finde noget. Vores vågne mor fik det hurtigt afleveret. Det var ellers en skat uden lige. Det var også i den tid mellem tre og fire år at jeg opdagede at andre mødre var anderledes end vores mor. Bag haven byggedes nye typehuse langs en vej der hedder Digestykket. Jeg må have været inde på besøg hos en pige, der kun boede deer i kort tid. Hendes mor vævede! Det at moderen lavede noget kunstnerisk derhjemme kom bag på mig. Huset, hvor de boede lå et sted bag vores legehuset. I det plankeværk, der ses bag legehuset var der også et hul længere til venstre ind til en senere legekammerat Birgit. Det var hos hende at jeg så den første og måske eneste “glasdukke”,, som jeg kom til at sværme så meget for, fordi den lignede en rigtig baby i størrelse og i bevægemønster.

 

 

Til vores konfirmation havde vores far lavet en kopi af legehuset som sangskjuler. Huset symboliserede vores barndom så meget, at det har været en slags afsked for forældrene med vores barndom. Det var meget blandede følelser, jeg havde ved konfirmationen, idet jeg havde svært ved at forstå og rumme den overgang.

image056-1
Min fars søster, svoger, datter, og os fire stoppet ind i huset. Min far har taget billedet ved selvudløsning ca 1959

I dag har jeg en pavillion i haven af træ og med glasruder rundt hele vejen. Den minder mig altid om legehuset, når jeg sætter mig ind en kølig dag. Der er edderkoppespind og andet fra naturen, som viser at vi er ude lige som dengang for så længe siden. Som et ekstra levende minde har jeg nogle få af de mørke blå/grå skiferfliser, som lå fra legehuset og hele vejen ned til havelågen på Agerledet. Mine ligger ved indgangen til pavillonen. på adressen på Agerledet ligger de endnu, men det ser ud til at de er lagt om, for huset tilhører andre, der skriver en ny historie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s