Den første gang vi var i Tivoli var sommeren 1954, hvor min tvillingebror og jeg var 3 1/2 år. Vi vidste naturligvis intet om Tivoli og jeg husker ikke forberedelserne andet, end at vi står på den nyanlagte terrasse i ved det nybyggede hus i Herlev. Der var endnu ikke lavet hegn om den og i stedet for fliser er der det bare jord.
I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?
Jeg ved ikke om alle de mange danske barnevognsfabrikker fremstillede kopier af de rigtige barnevogne som dukkevogne. Men visse af dem gjorde det indtil det ikke mere kunne svare sig. Det har været i 1960-erne. Alle billeder stammer fra Odder Lokalarkiv, som arvede arkivet fra Odder barnevognsfabrik, som er den eneste aktive barnevognsfabrik fra 1900-tallet.
Jeg har så længe jeg kan mindes set på min mors og mostres barnevogn fra billeder fra deres barndom i tyverne i Holbæk. Den har helt sikkert været ældre og arvet, da der ikke i den voksende familie var råd til flot nyt legetøj. Det blev endda sådan at jeg arvede den, da min mormor flyttede til Bagsværd som enke i 1958. Jeg havde meget blandede følelser for den. Jeg havde “altid” ønsket mig en tidsvarende dukkevogn, men min far lavede ting selv og der blev ikke købt ret meget færdigt legetøj til os heller. Min yngre kusine havde en 1930-er model, som også var meget gammeldags og vi byttede, fordi den var en anelse mere “moderne” end min. Jeg fortrød inderligt og forstår ikke i dag, hvorfor vores familier ikke hjalp os at bytte om igen.
Jeg er blevet spurgt af Lene Byfoged med bloggen “Dukkedrømme” om jeg ville skrive om dukkevogne. Der vil komme flere artikler i takt med at jeg finder mere materiale om dem. Desuden vil denne artikel blive optateret løbende.
Jeg vil vise en blanding af dukke- og barnevogne fra 1940-ca 1965. Det er lettere at finde billeder af barnevogne og da man den gang lavede kopier af de rigtige er det jo oplagt at det kan være begge kategorier.
De ældste af billederne fra Odder Museum med Brønd vogne
Min interesse for gamle dukkevogne går direkte tilbage til mine tidlige barndomsminder. Fra fireårs alderen blev jeg meget bevidst om, at jeg behøvede en lillesøster eller lillebror, men det forblev desværre et uopfyldt ønske. Jeg kiggede meget langt efter barnevognene i “Barnevognenes By” Herlev, hvor jeg boede fra jeg var 3 1/2 år i 1954 og brugte megen energi på at tegne dem.
Eksempler på mine egne dukkevogne erhvervet i en sen alder
Designet fascinerede mig, styrets form, stålophænget, der sad i læderstropper, kalechens form og håndtagets fine form for ikke at tale om den lille gennemsigtige rude i overlæderet.
Da jeg blev lidt ældre ønskede jeg mig brændende to ting :
De eftertragtede ting skulle ligne en rigtig baby og en rigtig barnevogn. Det er desværre meget svært at finde materiale om dukkevognene, men Odderfabrikken lavede på den tid dukkevogne om efteråret til salg til julen. De hed “Anni”, eller andre pigenavne og var tro kopier af de rigtige barnevogne. Det blev desværre for dyrt at fortsætte, fordi billigere udenlandske vogne kom på markedet. Jeg gætter på at det har været i slut 1960-erne.
Jeg var naturligvis også meget fascineret af billeder af vores egen tvillingevogn. Jeg ved ikke, hvad model det var undtagen, at den blev købt brugt og derfor var fra fyrrene.
Itkin og Brønd dukkevogne
Odder dukkevogne
Der var flere konkurrerende firmaer i danmark, der lavede barnevogne og solgte til isenkræmmere, cykelhandelere og meget få børneudstyrsforretninger, der var. Firmaerne hed Odder, Brønd, Scandia, Itkin og P.M. Knudsen med blandt andet dukkevognen “Aase”.
Jeg kan desværre ikke bestemme mærket på den skønne barnevogn med Alice taget ca. 1960 i Brumleby. Styret er engelsk, men både Brønd, Itkin og Odder lavede vogne, der ligner den.
Det er svært at se forskel på firmaernes modeller. De må have konkurreret hårdt.
De enkelte billeder kan stoppes undervejs
Brønd lå i Sønderjylland og Itkin på Amager Strandvej 124. Som jeg har forstået har det sidstnænte firma leveret til Brugsen, som ville sælge billigere barnevogne til befolkningen i de store fødselsårgange. Jeg har desværre ikke fået fat i nogen på Coop, som kan bekræfte den historie. Itkin havde dog også luksusmodeller.
Jeg har fundet en “guldgrube” på Odder Museums arkiv, idet Odder barnevognsfabrikken har foræret hele deres arkiv om det gamle materiale hos dem. Fabrikken fejrede 75 års jubilæum i 2015 og er den eneste nuværende danske barnevognsfabrik med gamle rødder.
Jeg var velkommen til at se det, men blev overvældet over, hvor meget der var. Fandt også brochurer på konkurrenternes vogne. Jeg må scanne materialet, men det er noget, der vil tage tid.
Et billede jeg har fået fra Odder Barnevognsfabrik ©MariaHolm
Da min gamle skole Borgerdigeskolen i Herlev fyldte 50 år i 2008 var det også 50 år siden min tvillingebror og jeg startede i første klasse. I den anledning skrev vi begge om vores oplevelser i den tro at folk på skolen ville interessere sig for skolens start. Om ikke andet så er det altid sjovt selv at huske tilbage på tiden. Jeg gik der fra 1958-1967.
Lige nu høres fuglesang. Det er lige livsbekræftende hvert år. Da jeg var barn vidste jeg ikke hvilke fugle, der sang hvad. Det har jeg sat mig ind i igennem de senere år, som en slags sport.
Musvitten, der høres så meget i april, forbinder jeg med at tegne hinkeruder og at hoppe fra rude til rude og støde til hinkestenen med så få ekstra hop som muligt. Det er en leg, der kræver god kondi og koordineringsevne og balance.
Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!
Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.
”Gå stille med dørene”
Min far var ikke en mand af så mange ord, men brugte ordsprog og vendinger som ovenstående. Det var netop et meget centralt budskab, for han tålte ikke støj, da han sov så dårligt om natten. Han var en opfindertype, som elskede at gå alene nede i kælderen og lave ting.
Barn&Mor 