Legehuset

image034-1
Vi sidder foran legehuset, da det var nyt. De blå skifersten ses til højre

Noget helt særligt var at vores far lavede et legehus til os, da vi havde boet i det nybyggede hus et år. Vi var fire år, da vi fik det. Jeg husker intet om, at han forklarede, at han ville lavede det. I det hele taget blev vi ikke forberedt på ting, hverken gode eller dårlige ting. Det er noget man ved mere om i dag, at det er godt for børn at blive forberedt. Han havde lavet meget i huset og i haven, så det var flot at han allerede kunne lave det hus så tidligt i forløbet.

Continue reading “Legehuset”

Museumsbesøg i Edinburgh

Når jeg rejser kigger jeg altid efter muligheden for at se museer om barndom og legetøj gennem tiderne. I England har jeg set den store afdeling af V&A”Museum of childhood” i Bethnal Green i London. Desuden en National Trust “Sudbury Hall & Museum of Childhood” udenfor Stoke-on-Trent, som er kendt for deres fine porcelæn. Dette landsted indeholder børnenes historie, som enten tjenestefolk, skorstensfejerdrenge eller fra de øverste klasser og deres legetøj og mangel på samme. Begge steder meget er meget seværdige. Sudbury Hall blev også brugt som opholdsted for evakurede Manchester børn under krigen.

Som altid i England er der caféer og butik tilknyttet, hvilket gør besøget så meget mere minderigt. National Trust er en organistation, der via salg af smukke ting og medlemskaber bevarer de fine gamle herregårde, parker, museer og andre bygninger, som bør bevares. Der er altid frivillige guider, der fortæller levende om tingene og indretningen.

Museum of Childhood

På en tur til Edinburgh her i juli 2016 fandtes en del helt gratis museer. Herunder “Museum of Childhood” i den gamle del af byen fra middelalderen, kaldet “The Old Town”. Området har været livsfarligt at bo i, da der hverken var rindende vand eller kloakering. Det er svært at forstå, hvordan man overlevede i et tæt befolket område med de vilkår.  Nu flokkes turisterne for at se de gotisk inspirerede bygninger, og smalle stræder med masser af forretninger med kilte og huer og halstørklæder i skotstern og sækkepipespillende gademusikanter ffra morgen til aften.

Porcelænsdukker og dukkevogne

Jeg forsøgte at få en guide til at fjerne tæppet på den nyeste dukkevogn, så jeg kunne se den på siden, men det var kun “Curator”, der kunne gøre den slags. Desværre stod der intet om dukken med tæppet under nakken.

 

Cykler og biler og udendørslege

 

 

Dukkehuse

 

 

Børneudstyr

 

 

Porcelænet er fra Royal Doulton og fås endnu, selvom det er noget af et arbejde at finde det.

Jeg faldt for en blikæske med usunde kiks, dog kun fordi, der var de skønneste sækkepipespillende katte på forsiden. For at støtte museet fandt jeg et par publikationer om 1950-erne.

Yndlingsfoto fra barndommen

Jeg har altid elsket gamle sort/hvide fotos. Der hang en del på min mormors væg i Bagsværd og heldigvis har jeg arvet dem. Jeg er ikke sikker på at andre i familien er lige interesserede. Min mormor Asta havde en sød lillebror, som jeg aldrig har mødt. selvom han levede til engang i 1970-erne.

Continue reading “Yndlingsfoto fra barndommen”

Min veninde

For godt tyve år siden flyttede jeg og familien tilbage til Danmark. Denne gang til Herning i Midt/Vestjylland. Jeg havde boet fem år i Uppsala Sverige og troede ALDRIG at jeg skulle returnere. Jeg kom til en anden landsdel, er vokset op i Herlev, og har boet som ung i København, hvor jeg også fik mine børn i Vanløse og på Frederiksberg.

Continue reading “Min veninde”

En lille pige med det, jeg drømte om

I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?

Continue reading “En lille pige med det, jeg drømte om”

Opskrifter fra slægten

 

 

 

 

I 1949 fik min mor Ruth en indbunden opskiftsbog i fødselsdagsgave af sin storesøster Ermegaard ( kaldet Lis af sin mand) og hendes mand L.P. Den stod altid på en hylde over min mors komfur i Herlev og da det var et kært eje og fuld af minder fra barndommen, blev den naturligvis taget med, da boet skulle tømmes i slutningen af 2008.

Continue reading “Opskrifter fra slægten”

Fuglesang og hinkesten

 

Lige nu høres fuglesang. Det er lige livsbekræftende hvert år. Da jeg var barn vidste jeg ikke hvilke fugle, der sang hvad. Det har jeg sat mig ind i igennem de senere år, som en slags sport.

Musvitten, der høres så meget i april, forbinder jeg med at tegne hinkeruder og at hoppe fra rude til rude og støde til hinkestenen med så få ekstra hop som muligt. Det er en leg, der kræver god kondi og koordineringsevne og balance.

Continue reading “Fuglesang og hinkesten”

Ud på egen hånd

Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!

Continue reading “Ud på egen hånd”