Opskrifter fra slægten

 

 

 

 

I 1949 fik min mor Ruth en indbunden opskiftsbog i fødselsdagsgave af sin storesøster Ermegaard ( kaldet Lis af sin mand) og hendes mand L.P. Den stod altid på en hylde over min mors komfur i Herlev og da det var et kært eje og fuld af minder fra barndommen, blev den naturligvis taget med, da boet skulle tømmes i slutningen af 2008.

Continue reading “Opskrifter fra slægten”

Fuglesang og hinkesten

 

Lige nu høres fuglesang. Det er lige livsbekræftende hvert år. Da jeg var barn vidste jeg ikke hvilke fugle, der sang hvad. Det har jeg sat mig ind i igennem de senere år, som en slags sport.

Musvitten, der høres så meget i april, forbinder jeg med at tegne hinkeruder og at hoppe fra rude til rude og støde til hinkestenen med så få ekstra hop som muligt. Det er en leg, der kræver god kondi og koordineringsevne og balance.

Continue reading “Fuglesang og hinkesten”

Ud på egen hånd

Det at have været meget overbeskyttet var på mange måder trygt, men uendeligt svært at komme ud at klare ting på egen hånd. Min mor må have overvurderet mine færdigheder, for ind i mellem fik jeg eller vi lov til ting, som jeg ikke evnede. Jeg tænker på en gang, måske i syv års alderen, jeg skulle tage bussen fra Herlev til trafikpladsen i Gladsaxe og skifte til en anden bus, der gik til Nybrovej mellem Bagsværd og Lyngby. Min morbror William og tante Bodil boede dermed min kusine og to fætre. Jeg stod af et sted jeg syntes jeg kendte, og det var forkert!

Continue reading “Ud på egen hånd”

Herning af alle steder

Første gang jeg stødte på bynavnet Herning var omkring fem-seksårsalderen i Herlev, hvor vi boede på Agerledet 10, i nummer 8 boede vores naboer Eskær, som gjorde det helt ud for bedsteforældre, idet mine farforældre var døde og mine morforældre boede i Holbæk.

Continue reading “Herning af alle steder”

Vandgang i barndommen

 

De første minder om badning var at få lov at pjaske med vand i zinkbaljerne i haven. Dog kun, når det var hedebølge. Måske kan jeg i virkeligheden ikke huske det, men fordi vi har et billede af at vi sidder i baljen uden vand, bilder jeg mig ind at vi må have fået lov en sjælden gang.

Continue reading “Vandgang i barndommen”

Min far Aage Holm

 

”Gå stille med dørene”

Min far var ikke en mand af så mange ord, men brugte ordsprog og vendinger som ovenstående. Det var netop et meget centralt budskab, for han tålte ikke støj, da han sov så dårligt om natten. Han var en opfindertype, som elskede at gå alene nede i kælderen og lave ting.

Continue reading “Min far Aage Holm”

Butikker, tøjindkøb & gaver

 

Irmapigen Henry Heerup
Heerups moderne Irmapige

De første svage minder om indkøb går tilbage til treårsalderen, hvor vi stadig boede i København 2400 NV kvarteret. Der lå en lille Irma et sted i nærheden af Tøjmestervej. De havde en taburet med slidt billede af Irmapigen på, måske kunne sædet køre rundt. Der var smørdritler, hvorfra smørret blev taget i små portioner til kunderne. Det er sikkert blevet pakket ind i pergamentpapir. Det var ikke selvbetjening.

Continue reading “Butikker, tøjindkøb & gaver”

Måltider & Fest

 

Jeg ved at jeg blev madet længe, for jeg husker skeen, der skrabede op ad hagen helt fra da vi var flyttet i hus i Herlev i 1954 og da var jeg tre år. Det har nok med den besværlige storvask at gøre. (Mine børnebørn har spist selv fra et-årsalderen). Det var altid min far der madede mig og min mor, der madede Torben.

Continue reading “Måltider & Fest”

Frygt for polio og første møder med dødsfald

 

Da vi var små var polioepidemien på sit højeste.

Min mor Ruth var vokset op med en far, som havde mistet sin første kone i den spanske syge i 1919 og deres lille dreng døde, da han var et par måneder gammel året før. Min morfar Emry blev uendelig bange, når børnene fik infektioner for dengang i 1920-erne var penicillinen ikke opfundet endnu og en lungebetændelse kunne være dødelig ligesom difteritis var det. Den angst han havde, arvede min mor.

Continue reading “Frygt for polio og første møder med dødsfald”